Billede
Beboerne i Askerød mener, at der er et rigtig godt naboskab i området, men flere er også utrygge ved den kriminalitet, der er i boligområdet.

Sydkysten - 19. januar 2010 08:55
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Hver anden beboer i Askerød utryg til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Hver anden beboer i Askerød utryg

Andre læsere anbefaler:
Greve: Undersøgelse viser, at næsten halvdelen af beboerne føler sig utrygge eller meget utrygge ved at bo i Askerød, men de fleste mener også, der er et godt naboskab.

Kun 28 procent føler sig enten meget trygge eller trygge ved at bo i Askerød. Til gengæld opfatter hele 90 procent af beboerne kriminaliteten som et problem.

Undersøgelsen viser desuden, at beboerne udøver, hvad man kan kalde for "godt naboskab". Det vil sige, at man hilser på hinanden, man småsnakker, og man passer lidt på hinanden - uden dog at blive for privat.

Det forhold kommer blandt andet til udtryk i, at 70 procent af beboerne angiver at ville reagere, hvis de i en periode ikke havde set en ældre beboer, som de ved bor alene. Den høje positive svarprocent ses som et signal om en høj grad af omsorg for hinanden.

Mange beboere er ressourcestærke

Når man hurtigt betragter resultaterne af undersøgelsen, får man det indtryk, at beboerne i Askerød på en gang lever i stor utryghed og i ressourcefyldte omgivelser med gode naboskaber og god kontakt også uden for bebyggelserne, siger Stine Hartmann, der er tilknyttet Greve Nord projektet.

Hun understreger, at der ligger en stor udfordring i at bekæmpe kriminaliteten og i at øge trygheden. Og på den anden side findes der også mange ressourcestærke beboere, som med held ville kunne inddrages i løsning af problemerne blandt andet via yderligere netværksdannelse og dialog.

Lysten til at deltage i aktiviteter er stor

I undersøgelsen spurgte man således også, om beboerne havde lyst til at deltage aktivt i de ting, der foregår i boligområdet.

På det spørgsmål svarede otte procent i høj grad, 38 procent sagde i nogen grad og 34 procent svarede i mindre grad. Kun 20 procent ønskede slet ikke at deltage.

- For os ser det ud, som om der gemmer sig en række beboere i området, der gerne vil deltage i aktiviteter lokalt. De skal bare spørges, vurderer Stine Hartmann.

Undersøgelsen i Askerød er led i en landsdækkende naboskabsundersøgelse, som er initieret af Landsbyggefonden.

Omkring 25 procent af husstandene i Askerød har svaret på spørgsmålene, og det regnes for at være et repræsentativt antal svar.

- Det er dog vigtigt at understrege, at vi udelukkende spurgte om trivsel, naboskab og aktiviteter i boligområdet. Vi spurgte ikke til for eksempel tilfredshed med huslejestørrelse og vedligehold. Havde vi gjort det, ville vi måske have fået et helt andet billede af beboerne i Askerød, siger Stine Hartmann.

mol

Tilbage til forsiden  >> Sydkysten



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Nyheder fra
Halsnæs siger nej til fælles kystsikring
Halsnæs: I et forsøg på at få flottere og bredere strande langs nordkysten har Gribskov Kommune inviteret Halsnæs Kommune til at deltage i et fælles projekt om jævnligt at sandfodre strandene fra...
Havnen sælger Karrebæksminde
Næstved: Næstved Havn er nu klar til at sælge sine 187 sommerhusgrunde i Karrebæksminde. Om et par uger får alle lejere et tilbud om at købe deres grund. Og prisen er ikke til forhandling, siger...
Dansk konsul kræves fængslet
Den danske forretningsmand Kim Ginnerup, der er storaktionær i familievirksomheden Missionpharma A/S i Lynge og samtidig dansk konsul i den afrikanske land Tchad, slæbes nu i retten i en dansk sag...
Automatisk dør lammer 89-årig
GRIBSKOV: Tidligere professor Mogens Krustrup, 89, frygter at blive gjort invalid permanent, fordi en sensorstyret dør lammede hans ene arm, da han havde været en smut på Helsinge Apotek. Han skal...
Tyv stjal kogler for halv million
Helsingør: De tyve, som natten til mandag brød ind i kapellet på Helsingør Kirkegård, var godt forberedt hjemmefra. Tyvene havde nemlig medbragt en stige, så de kunne klatre op og demontere seks PH...