Leila Eriksen kunne tage denne pris med sig hjem.
Foto:
Navne - 04. januar 2012 09:30
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Zoneterapeut på Vestegnen får international ærespris til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Zoneterapeut på Vestegnen får international ærespris

Andre læsere anbefaler:
Vallensbæk: Leila Eriksen fra Vallensbæk var blandt de ni internationale talere, der alle var inviteret til at inspirere kongresdeltagere med sidste nyt, indenfor faget. Oveni fik hun tildelt en fornem international ærespris.Det er hvert andet år, der afholdes verdenskongres for zoneterapeuter. Denne gang i den portugisiske by Castro Verde, hvor borgmesteren og en række prominente personligheder bød kongresdeltagerne velkomne, mens 25 glade portugisiske børn med stolthed bar de mange flag til podiet. Et flag fra hvert repræsenteret land.

Kongressen bød, udover portugisisk stolthed, gæstfrihed og kulturelle indslag, på faglig inspiration i form af taler, workshops og etablering af fag orienterede netværk. På kongressens sidste dag blev uddelt awards.

Ved en tidligere kongres har Leila Eriksen kunnet tage en pris med sig hjem i kufferten, og det kunne hun også denne gang, hvor hun modtog en pris for anerkendelse af sit forskningssamarbejde. Præsidenten for verdensorganisationen for zoneterapeuter, sagde fra talerstolen;

- Den næste pris, "Speciel Recognistion Award", er en ganske særlig pris. Prisen går til en højt respekteret, vellidt og engageret person. Leila Eriksen fra Danmark, der i mere end 20 år har arbejdet ihærdigt og målrettet med forskning og dokumentation af vores fagområde. Hun er en eminent networker på tværs af faggrænse, såvel som landegrænser. Hun kan, om nogen, få højt akademisk information bragt ned på jorden, så enhver kan forstå det. Hos hende er det altid patienten, der er i centrum. Det vil vi gerne sige hende stor tak for, lød det fra præsidenten for verdensorganisationen.

Taler på europæisk kongres

Leila Eriksen har haft klinik på Vestegnen i mere end 20 år. Det er en velbesøgt klinik mellem Albertslund og Vallensbæk Station. Udover klinikbehandling tilbyder Leila Eriksen konsulentvirke, kurser og foredrag.

Hun har deltaget i en lang række forskningsprojekter, til belysning af zoneterapiens virkning ved blandt andet hovedpine, spædbørnskolik, fordøjelsesproblemer og astma. En undersøgelse udført i kommunalt regi viste, at samtlige deltagere, der konsulterede hendes klinik, Vallensbæk Zoneterapi, var tilfredse. Alle gav udtryk for et bedre velbefindende.

Næste verdenskongres for zoneterapeuter finder sted om to år i Cape Town, 2013. Inden da afholdes Europæisk zoneterapikongres i Luxembourg 2012, hvor overskriften er "Children First". Også her er Leila Eriksen inviteret som taler. Denne gang vil talen omhandle endnu et arbejde, hun virkelig brænder for. Nemlig arbejdet med cancerramte børn. Leila Eriksen har været ansat 21 år på børneafdelingen Glostrup Hospital, haft zoneterapiklinik i lige så mange år og været på studiebesøg på børnehospitaler i Israel, Spanien og Kina.
Zoneterapeut på Vestegnen får international ærespris
Zoneterapueten Leila Eriksen har fået en anerkendelse for sit store arbejde.

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Sydkysten >> Navne


Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk