Billede
Simone Larsen og Anders Stilling Jensen er begge 14 år, går i 8. klasse på Ishøj Skole og glæder sig til at blive konfirmeret den 25. april. De har gået til forberedelse hos en præst siden september, men det religiøse i handlingen er ikke det eneste, de har tænkt på. Også tøj, taler, ønskeliste og alt det andet praktiske, der følger med festen, er de ved at have på plads.

Sydkysten - 05. februar 2010 13:44
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Tror på, at der findes én deroppe til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Tror på, at der findes én deroppe

Andre læsere anbefaler:
I søndags blev Simone Larsen døbt, så hun sammen med Anders Stilling Jensen og de fleste andre i deres 8. klasse på Ishøj Skole kan blive konfirmeret til foråret.

Lokalavisen Sydkysten møder de to unge efter skoletid hjemme hos Simone i Ishøj Landsby. Anders bor 25 meter derfra, så han har trodset snedriverne og er sprunget ned i sofaen på Kirkebjergvænge.

Den 25. april bliver de konfirmeret. Og det er ikke en handling, der udspringer af, at "sådan gør de fleste andre også". Det er derimod et bevidst valg.

- Jeg tror på, at der er en eller anden, der sidder deroppe og kigger ned, forklarer Anders, der blev døbt som lille. Det gjorde Simone ikke. Hendes dåb fandt sted i søndags.

- Jeg tror på, der er noget derude. Og det var helt fint med min mor og far, at jeg derfor ville døbes og så altså konfirmeres, fortæller hun, som udover forældrene havde sin storesøster og mormor og morfar med i kirken.

- Der var to babyer, der skulle døbes først, så det var egentlig lidt pinligt, griner Simone, der dog blev skånet for at blive holdt hen over døbefonten som de små, men blot skulle sidde på en stol.

I kirke til jul

De to vordende konfirmander har gået til forberedelse siden september.

Hver tirsdag går de til præst, og de har fået at vide, de skal komme til mindst otte gudstjenester, før de bliver konfirmeret.

Og det går meget godt med at opfylde kravet.

Andres har været til seks-syv stykker allerede, og Simone mangler kun tre gudstjenester.

Ellers er det ikke fordi, de er flittige kirkegængere.

- Juleaften er der tradition for at gå i kirke sammen med de gamle, siger Anders, og Simone nikker:

- Det gør vi også. Ellers sker det ikke særlig tit. Faktisk aldrig.

Men søndag den 25. april står de der.

I deres konfirmationstøj, som for Simones vedkommende er på plads i klædeskabet. Det er en brudekjole købt i Kina. Oprindelig hellang blev i butikken lagt op til lige under knæet.

Pris inklusive syerskens arbejdsløn endte på 800 kroner, hvilket Simone forståligt nok synes er noget af et scoop, og hun glæder sig meget til at få den på.

Skoene har hun ikke købt endnu. Valget står mellem hvide højhælede eller ballerinaer.

Anders går også med overvejelser og ved ikke, om han vil konfirmeres i jeans med skjorte og vest eller "total habit".

Hellere holde tale end lave sang

Efter kirken er der for begges vedkommende fest i et telt i haven.

- Jeg skal holde lidt for familien, og jeg håber, de bliver til sent, siger Anders. Til hans fest kommer en kok udefra og laver maden, mens det hos Simone er mosteren, "for hun er kok". Menuen er ikke fastlagt endnu.

- Det bliver nok fisk til forret, kartofler, kød og salat til hovedret og is til dessert. Og så har jeg tænkt på burger til natmad, siger Simone.

Begge har tænkt sig at holde tale til festen.

- Det vil jeg hellere end lave en sang, siger Anders.

- Det samme her. Men bare en kort én, siger Simone.

Anders er gået i gang med at skrive stikord ned til sin tale, og Simone er også i gang i tankerne.

Ønskelisten

Og så er der jo gaverne. Hvad ønsker de sig? Simone svarer først:

- Penge, flotte ure og smykker og et Tv - fladskærm, selvfølgelig.

Anders vil helst have penge:

- Ud at rejse, det kunne jeg også godt tænke mig, til Tyrkiet eller Australien.

Simone ved med sikkerhed, hun skal pakke kufferten. Hendes forældre giver hende et ophold på en sprogskole i Barcelona til sommer i konfirmationsgave til sommer:

- Og det glæder jeg mig rigtig meget til!

Der er meget at se frem til for de to unge. Men hvad er det især ved konfirmationen, de glæder sig til? Anders behøver ikke tænke sig om et øjeblik, men svarer prompte:

- En hyggelig dag. Og jeg håber, gæsterne bliver til sent.

-mh

Tilbage til forsiden  >> Sydkysten



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Nyheder fra
Borgere er stiktossede
Brugere af Dianalund Bibliotek er stiktossede på Sorø Kommune. Årsagen er et spareforslag, der går på at lukke biblioteket. - Jeg forstår simpelthen ikke, at nogen kan få det forslag over deres...
Ulla er vandflygtning
De fleste af Ulla Gyldendals ting står til opmagasinering et eller andet sted i Ishøj. Hun nåede kun at få sin gode lænestol, et lille bord og et maleri med, da hun måtte tømme sit hjem i huj og...
Snart liv i spøgelsesby
GRIBSKOV: Mere end fem år efter, at de første huse blev rømmet, er der nu chance for, at der igen kommer liv i Helsinges "spøgelsesby". Boligselskabet af 1961 Helsinge står nemlig klar...
75 lærerjobs forsvinder
Slagelse: Budgetaftalen for Slagelse Kommune betyder 75 færre lærerjobs. Det fastslår formanden for Slagelse Lærerkreds Per Toft Haugaard overfor Sjællandske. Formanden mener, at skoleområdet...
Tyvetøser knaldet i Kvickly
Helsingør: En politipatrulje måtte onsdag omkring klokken 17.20 rykke ud til Kvickly i Prøvestenscentret. To piger på henholdsvis 12 og 13 år havde forsøgt at stjæle tøj og make-up. Det skriver...