Billedet er fra et tidligere arrangement for unge musikere i Portalen, Greve Rock der Rykker 2010. Nu gælder det Sydkysten Rocker.
Sydkysten rocker for unge
Sydkysten: I denne uge søsætter Sydkysten et musikevent for unge i samarbejde med Portalen. Musikskoler og gymnasier i området har fået invitation til Sydkysten Rocker, men unge som spiller i band,s der ikke er tilknyttet musikskole eller gymnasium, er også velkomne til at deltage.
Drømmer I om at spille på en professionel scene for et stort publikum, så deltag i Sydkysten Rocker og få muligheden for at optræde i Portalen - Greve Teater- og Musikhus, lørdag den 22. maj kl. 19.00. Vinderne får mulighed for at invitere familie og venner - helt gratis.
Drømmer I om at spille på en professionel scene for et stort publikum, så deltag i Sydkysten Rocker og få muligheden for at optræde i Portalen - Greve Teater- og Musikhus, lørdag den 22. maj kl. 19.00. Vinderne får mulighed for at invitere familie og venner - helt gratis.
Optag en ca. fire minutters smagsprøve på jeres musik med mobilen eller webcam og upload en mp3-fil til os på www.sydkysten.dk/ sydkystenrocker senest 29. april. Det behøver ikke være rock! Vi er også vilde med alle andre genrer.
Dommerudvalget, bestående af Poul-Erik Mou fra Portalen, Bo Mårtensson og Anne Meldgaard fra Sydkysten, udvælger tre vindere, som får direkte besked, og som vinder mulighed for at spille tre-fem numre hver ved koncerten.
Se øvrige betingelser for deltagelse på sydkysten.dk/sydkystenrocker. Blandt øvrige deltagere bortloddes desuden 20 billetter til et andet musikarrangement, nemlig virocker.dk i Valbyparken, lørdag den 15. maj. Her spiller Nick & Jay, Infernal, Medina, Sanne Salomonsen, TV2 og Dizzy Mizz Lizzy.
Portalen, som er scene for flere hundrede koncerter og andre kulturelle begivenheder hvert år, lægger velvilligt hus og teknik til eventen, foruden at deltage i dommerudvalget.
Har du spørgsmål til eventen, er du velkommen til at henvende dig til Sydkysten, skriv til anne.meldgaard sj-medier.dk eller ring på 43 57 11 01.