Spændende hytte til Karlslunde-spejdere
Borgmester Hans Barlach mindedes sin egen spejdertid ved rejsegildet på den otte-kantede spejderhytte.


Sydkysten - 24. august 2010 09:42
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Spændende hytte til Karlslunde-spejdere til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Spændende hytte til Karlslunde-spejdere

Andre læsere anbefaler:
Greve: Da der i torsdags blev holdt rejsegilde på KFUM-spejdernes nye hytte i Karlslunde, måtte borgmester Hans Barlach (K) en tur tilbage til sin egen ungdom for at fortælle, at han selv havde været spejder.

- Når jeg tænker tilbage til den tid, er det med et stor smil på læben. Vi lærte førstehjælp, at binde knuder og meget andet, men det vigtigste var, at vi lærte respekt for hinanden og at samarbejde. Det er værdier og færdigheder, som man kan bruge hele livet, sagde han.

Hans Barlach understregede desuden, at rejsegildet markerede, hvordan spejderaktiviteterne var en af kommunens store fritidsbeskæftigelser, og at Greve Kommune ønskede at tilbyde gode rammer for et helt fritidsliv.

Han gjorde desuden opmærksom på, at den nye hyttes tilblivelse ikke var sket helt uden problemer. Naboer havde klaget, og de havde især været nervøse for larm og rod. Hertil kunne borgmesteren ifølge egen erfaring berolige med følgende.

Rydder selv op

- Hvad angår rod, så rydder spejdere naturligvis altid op efter sig.

Den nye ottekantede hytte fik meget positive ord med på vejen for sit udseende. Det hele var startet som et traditionelt projekt, men fordi der havde været et forbilledligt samarbejde mellem forvaltningen, spejderne og entreprenøren, var alle ønsker imødekommet, og resultatet var blevet en spændende ottekantet bygning.

- Og placeringen skyldes tre ting. Nærhed til S-togsstationen, nærhed til kysten samt en god cykelafstand for de fleste, sagde Hans Barlach.

Tak til politikerne

Efterfølgende takkede gruppeleder hos KFUM-spejderne, Kristian H. de Lichtenberg, politikerne, som havde bevilget pengene til den nye hytte.

- Mange tak for beliggenheden. Den kunne ikke ligge bedre, sagde han.

Den ottekantede spejderhytte forventes at kunne tages i brug i slutningen af september. Den består af fire patruljerum, hvor grupperne kan udføre gruppearbejde. Hertil kommer et tekøkken, toiletter samt et stort nærmest tippiagtigt fællesrum i midten af bygningen med ovenlys.

Typisk vil der være 20 spejdere til stede ad gangen sammen med tre ledere. Hele spejdergruppen består af små 100 medlemmer.

Og som tidligere vil den nærliggende børnehave, Lillebo, benytte spejdernes hytte om dagen.

- Det gjorde de også i vores tidligere spejderhytte, den gamle strandkirke, som ligger lige i nærheden, og det synes vi er et godt samarbejde, siger Kristian H. de Lichtenberg.

Den tidligere spejderhytte, der fungerede som strandkirke eller vandrekirke i 11 år, rives ned.

mol
Spændende hytte til Karlslunde-spejdere
Den tidligere strandkirke og spejderhytte blev revet ned mandag for at give plads til byggeriet af et nyt, stort plejehjem.
Foto: Elmer Madsen.

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Sydkysten



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

TEMA: MOTORLIV


Nyheder fra
Dræberkulde koster 260 livet
De ekstreme temperaturer, der har bredt et frosttæppe ud over Europa, har indtil videre krævet flere end 260 dødsofre. Alene i Ukraine har mindst 122 mennesker mistet livet. 21 mennesker er frosset...
Efterlysning: Hvem har set Kim Olsen?
Politiet efterlyser den 52-årige Kim Olsen fra Størlinge ved Næstved. Han er ikke set siden 1. februar 2012, hvor han forlod sin bopæl i nedtrykt sindstilstand. Kim Olsen kører i en VW Transporter...
Nordsjælland med løst krudt
Håndbold: Den nyansatte angrebstræner Klavs Bruun Jørgensen blev ikke den katalysator for Nordsjælland Håndbold, som klubben havde håbet på. Lørdag eftermiddag tabte Nordsjælland 22-19 til AaB i...
Beboere i krig mod vindmølleplanen
Slagelse: Blandt deltagerne i Slagelse Kommunes møde om vindmølleplan 26. januar var Kim Schrøder fra Seerdrupvej i Halkevad. Mødet satte nogle tanker i sving hos ham, og da han kom hjem, begyndte...
Frivillige savner unge
Roskilde: Det er svært at lokke unge mennesker til at lave frivilligt arbejde. Tendensen er landsdækkende, og i Roskilde betyder det, at Ungdommens Røde Kors risikerer at lukke den lokale afdeling...