Vi bruger cookies

SN.dk bruger cookies for at huske dine indstillinger, indsamle statistik, forbedre brugervenligheden og målrette annoncer. Du accepterer brug af cookies ved at klikke videre på SN.dk. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du fravælger cookies her
Læs mere >>
Sognepræst Kristine Stricker Hestbech holdt styr på følelserne inde i domkirken, men var synligt berørt, da kisterne blev båret ud.
Foto: Hans-Jørgen Johansen
Sydkysten - 05. marts 2012 09:34
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Smuk afsked med Kenni, Martin, Christian og Sebastian til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Smuk afsked med Kenni, Martin, Christian og Sebastian

Roskilde: Hvis ikke synet af de fire rustvogne foran Roskilde Domkirke sagde det, så gjorde de mange mennesker ved indgangen det.

Da Kenni Koustrup Offersen, Martin Due, Christian Nielsen og Sebastian Holm Hansen blev dræbt i en trafikulykke på Køgevej ved Tjæreby uden for Roskilde natten til søndag den 26. februar, var det ikke kun deres familier, der blev ramt af sorgen.

Det samme gjorde venner, veninder, bekendte, klassekammerater, holdkammerater i fodbold og håndbold, kolleger, trænere, lærere, og hvem de fire unge ellers nåede at have berøring med i deres alt for korte liv. Af samme grund var bisættelsen blevet flyttet fra hjembyen Havdrup til Roskilde Domkirke, og det skulle vise sig at være en klog beslutning.

Allerede ved 12-tiden dukkede de første op, selv om bisættelsen først begyndte klokken 14, og da dørene blev åbnet cirka tre kvarter før, stod der flere hundrede mennesker ude på Domkirkepladsen.

Inde i domkirken åbenbarede tragediens omfang sig i endnu højere grad for de fremmødte. Ved indgangen var det muligt at aflevere buketter til enten Kenni, Martin, Christian, Sebastian eller "fælles", som derefter blev båret videre ind i domkirken.

Derinde lå der blomster og kranse overalt, og stort set hver eneste afkrog blev benyttet, så der var plads til alle. Der var der også til de fremmødte, selv om de 770 siddepladser hurtigt var optaget. Resten fandt enten plads på trappetrin, på balkonen eller stod op ude i siderne.

Det er svært at sige, hvor mange der var til stede, men et bud lyder på alt mellem 1000-1500.

Meningsfyldt liv

Sognepræst Kristine Stricker Hestbech, Havdrup, var synligt berørt af situationen, men formåede at bevare roen og sørgede for at gøre den halvanden time lange bisættelse til en smuk oplevelse.

Hun lagde ud med en fælles tale, hvor hun kom ind på det meningsløse i, at fire drenge skulle dø i så ung en alder. Kenni Koustrup Offersen, Christian Nielsen og Sebastian Holm Hansen blev alle 18 år, mens Martin Due var fyldt 19, da de kørte galt på vej hjem fra en bytur i Roskilde. Ifølte politiets undersøgelser var chaufføren ikke påvirket af spiritus, men farten vurderes til at have været 161 km/t med en margin på plus/minus 25 km/t.

Men selv om deres død var meningsløs, så havde de fires liv ikke været det, sagde Kristine Stricker Hestbech.

Hun mindede de efterladte om, at "sorg er den skygge, som kærligheden kaster", og at det store fremmøde og de mange tilkendegivelser, som er kommet i form af blomster og lys ved ulykkesstedet, telefonopkald, besøg og beskeder på Facebook, fortæller om, hvor stor kærligheden var til de fire.

Derefter berettede hun om hver af de fire barndomskammeraters liv og måde at være på, hvorunder der både blev fældet mange tårer, men også trukket på smilebåndet, når der blev mindet om en sjov detalje.

Sange i kirken

Efter hver tale blev der spillet en sang udvalgt af familierne, og i Kenni Koustrup Offersens tilfælde også efter at hans far havde holdt en tale.

Kennis sang var Danser med Drenges "Er der nogen i himlen?", mens Martin Dues familie havde valgt en af hans yndlingssange, Phil Collins' "Look Through My Eyes". Christians sang var "Bedst når vi er to" med Christian Brøns, og endelig var Kim Larsens "De smukke unge mennesker" valgt af Sebastian Holm Hansens familie, da det var denne sang, som blev spillet, da de fire blev konfirmeret i Havdrup Kirke.

Som afslutning optrådte en ven til de fire, Gustav, med en sang, som han selv havde skrevet til minde om dem. Salmerne i kirken var "I østen stiger solen op", "Du, som har tændt millioner af stjerner" og "Nu er jord og himmel stille".

Derefter blev kisterne båret ud til de ventende rustvogne, og der udspillede sig hjerteskærende scener, da de der blev taget endelig afsked med de fire unge.

De fire rustvogne forlod Domkirkepladsen sammen, eskorteret af to motorcykelbetjente, og efterfølgende gik familierne hver til sit til hver sin mindestund sammen med de nærmeste.

Urnerne vil blive sat ned på et senere tidspunkt.
Smuk afsked med Kenni, Martin, Christian og Sebastian
Der udspillede sig hjerteskærende scener, da kisterne med Kenni, Martin, Christian og Sebastian blev båret ud til rustvognene, og familierne skulle tage endelig afsked.
Foto: Hans-Jørgen Johansen

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Sydkysten