Send artiklen Rejsekort er klar til tog og Metro i hovedstadsområdet til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Rejsekort er klar til tog og Metro i hovedstadsområdet
Andre læsere anbefaler:
Sydkysten: Fra 28. november har det været muligt at bruge rejsekort i alle tog, i Metroen samt i to buslinjer i hovedstadsområdet. I første omgang får 10.000 passagerer tilbud om at købe et rejsekort på rejsekort.dk og indgå i en dialog om deres oplevelser med det nye billetsystem. Siden august har det været muligt at bruge rejsekort i buslinjerne 3A og 250S samt på enkelte togstrækninger i Hovedstadsområdet.
Fra 28. november åbnede også Metro, hele S-togs-nettet, Kystbanen og lokalbanerne i Nordsjælland for rejser med rejsekort.
Flere relevante nyheder Fra 28. november åbnede også Metro, hele S-togs-nettet, Kystbanen og lokalbanerne i Nordsjælland for rejser med rejsekort.
- få nyhedsbrevet
Fra starten af december inviteres de første kunder til at købe et rejsekort - på hjemmesiden rejsekort.dk - og indgå i en dialog med trafikselskaberne om deres oplevelser med rejse-kortsystemet, inden rejsekort efter planen åbner bredere for interesserede passagerer i hovedstadsområdet.
Mens udrulningen foregår, kan eksisterende kort og billetter bruges helt som hidtil. Alle, der i forvejen har et rejsekort, kan selvfølgelig bruge det i hovedstadsområdet.
I flere tempi
- Vi ruller rejsekort ud i hovedstadsområdet i flere tempi, ligesom vi har gjort i andre dele af landet, hvor mere end 70.000 passagerer nu bruger rejsekort i bus og tog. Vi ruller trinvis ud for at sikre, at alt fungerer optimalt, og at alle trafikselskabernes medarbejdere er for-trolige med rejsekort, inden vi åbner systemet for alle kunder i et område, siger Bjørn Wahlsten, administrerende direktør i Rejsekort A/S.Gennem de senere år har stationer og busser i Hovedstadsområdet fået opsat kortlæsere med det karakteristiske blå punkt. Kortlæserne skal bruges til at checke ind og ud ved, hver gang man begynder eller afslutter en rejse. Fører man kortet hen på det blå punkt, udregner rejsekortsystemet automatisk pris og rabat - i hovedstadsområdet svarende til klippekortprisen - og det betyder blandt andet, at man hverken behøver at have pungen fuld af klippekort i alle regnbuens farver eller at tælle zoner, når man rejser.
- Det velkendte billetsystem er nedslidt, og rejsekort er en oplagt måde at bringe det bedste fra den gamle verden ind i fremtiden på. Alt sammen med det formål at gøre det lettere og endnu mere enkelt at bruge kollektiv trafik. Næste år vil det være muligt at rejse hele vejen fra Gedser til Skagen med rejsekort, forklarer Bjørn Wahlsten.






