Politi ignorerede to 112-opkald i Ishøj
Tre unge mænd truede først en mand ved Brolæggerparken. Derefter smadrede de hans bil med flere sten og hoppede på taget. Politiet afviste dog at komme til episoderne, der foregik med få minutters mellemrum. Privatfoto

Sydkysten - 24. november 2009 09:20
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Politi ignorerede to 112-opkald i Ishøj til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Politi ignorerede to 112-opkald i Ishøj

Andre læsere anbefaler:
Ishøj: - Desværre. Vi har ikke ressourcer til at sende en bil til dig i øjeblikket. Du må ringe, hvis der sker noget.

Sådan lød beskeden fra politiet til en Ishøj-borger, der følte sig truet af tre unge mænd, der havde fulgt efter ham.

Da manden, der gerne vil være anonym, men som redaktionen kender navnet på, ringede til politiet ti minutter senere, kunne han give politiet følgende besked.

- Ja, nu er det sket. De tre fyre jeg ringede om for ti minutter siden, har smadret min bil, kunne NN fortælle til vagthavende ved Vestegnens Politi.

- Jeg kan desværre ikke hjælpe dig. Vi har ingen biler, men vi sender en rapport, som du kan udfylde, og så må du snakke med dit forsikringsselskab, lød svaret fra den vagthavende politibetjent i den anden ende af røret.

Og det svar rystede NN. Han havde følt sig direkte truet, og alligevel blev han afvist.

Ingen hjælp

Lige før opkaldene havde NN været involveret i en mindre episode ved Ishøj Bycenter. Sammen med nogle venner skulle NN afsted fra centeret efter en veloverstået kulturnat. Da han satte sig ud i sin bil og ville køre, stillede en ung mand med mellemøstligt udseende sig provokerende ud foran bilen og hindrede NN i at køre. NN kom forbi kort efter, men den unge mand løb efter bilen og sparkede ud efter den, mens han "gik amok" og råbte lidet flatterende ord. Mange mennesker bevidnede optrinnet. Da NN derefter satte sine venner af, opdagede han, at en bil havde fulgt efter ham. Det var tre unge mænd - heraf den ene fra episoden kort forinden. NN nåede at parkere sin bil nær sit hjem inden gruppen fik standset deres bil, og da de stod ud, var de truende og anråbte NN.

- De spurgte, om det var min bil, der havde været ved centeret. Så sagde jeg bare nej-nej og benægtede alt. Jeg ville ikke skændes med dem, og så ringede jeg til politiet. Hvad skal der til, for at politiet kommer, når man ringer. Jeg valgte at gå, fordi jeg ellers ville blive overfaldet, siger NN.

Han tænker, at han hellere må gå væk, så han går hjemad - kun et par minutter fra parkeringspladsen, hvor bilen altid står. Da han to minutter senere kommer tilbage med sin hund, er mændene væk og hans bil er smadret med store sten.

Politi forstående

- Det kan ikke være rigtigt, at de drenge skal have lov til at gøre, hvad de har lyst til. De har ingen respekt - de ved jo godt, at politiet ikke kommer. Jeg er træt af, at de tror, de kan styre det hele, og politiet gør ikke en skid, siger en forarget NN til Sydkysten.

I politiet beklager man hændelsen, men siger, at det ikke kan undgåes.

- Jeg har talt med ejeren af bilen, og sådan som han fremlægger hændelsesforløbet, forstår jeg godt, hvis han er skuffet. Vi er altid nødt til at prioritere ud fra den givne situation på det givne tidspunkt. Først prioriterer vi mennesker i nød, derefter materielle ting. Efterfølgende henvendelser om vores prioritering tager vi altid op til en drøftelse internt i politiet, siger Lars Andersen, der er kommunikationsmedarbejder ved Københavns Vestegns Politi.

Sagen er nu under efterforskning. Hvis personer eller vidner i området omkring den 30. oktober på Brolæggerpladsen klokken 22.30 har set noget og kan bidrage med oplysninger i sagen, så hører politiet meget gerne fra dem.

Skaderne på NN's bil løb i øvrigt op i 88.000 kroner, og han er efterfølgende blevet smidt ud af sit forsikringsselskab, da "han bor i et belastet område".

NN's rigtige navn er redaktionen bekendt.

vby

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Sydkysten



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

TEMA: MOTORLIV


Nyheder fra
Dræberkulde koster 260 livet
De ekstreme temperaturer, der har bredt et frosttæppe ud over Europa, har indtil videre krævet flere end 260 dødsofre. Alene i Ukraine har mindst 122 mennesker mistet livet. 21 mennesker er frosset...
Efterlysning: Hvem har set Kim Olsen?
Politiet efterlyser den 52-årige Kim Olsen fra Størlinge ved Næstved. Han er ikke set siden 1. februar 2012, hvor han forlod sin bopæl i nedtrykt sindstilstand. Kim Olsen kører i en VW Transporter...
Nordsjælland med løst krudt
Håndbold: Den nyansatte angrebstræner Klavs Bruun Jørgensen blev ikke den katalysator for Nordsjælland Håndbold, som klubben havde håbet på. Lørdag eftermiddag tabte Nordsjælland 22-19 til AaB i...
Beboere i krig mod vindmølleplanen
Slagelse: Blandt deltagerne i Slagelse Kommunes møde om vindmølleplan 26. januar var Kim Schrøder fra Seerdrupvej i Halkevad. Mødet satte nogle tanker i sving hos ham, og da han kom hjem, begyndte...
Frivillige savner unge
Roskilde: Det er svært at lokke unge mennesker til at lave frivilligt arbejde. Tendensen er landsdækkende, og i Roskilde betyder det, at Ungdommens Røde Kors risikerer at lukke den lokale afdeling...