Nyt udvalg skal styrke indsatsen i Hundige
Der har i lang tid været fokus på Greve Nord og især Askerød. Blandt andet besøgte den daværende justitsminister, Brian Mikkelsen (K), boligområdet forrige år.

Sydkysten - 04. marts 2010 10:20
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Nyt udvalg skal styrke indsatsen i Hundige til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Nyt udvalg skal styrke indsatsen i Hundige

Andre læsere anbefaler:
Greve: Der var både "time out" og debat, da Greve Byråd tirsdag aften skulle godkende kommissoriet for det ad hoc-udvalg, kaldet UG-udvalget, der er nedsat for at gøre det lettere for kommunen at koordinere en samlet indsats

På forhånd var der på foranledning af Venstre aftalt "time out", inden punktet blev behandlet, og udvalget samt gruppeformænd suspenderede brådsmødet i omkring 10 minutter.

Da de kom tilbage til byrådssalen, sagde borgmester Hans Barlach (K), at der var to tilføjelser til teksten, men først skulle medlemmerne have ordet.

Thomas Kampmann (K) var hurtigst på knappen, og han udtrykte glæde over, at kommissoriet giver mulighed for at arbejde med en tidlig indsats.

- Et fortsat fokus på gadeplansarbejdet er et vigtigt element i det fremadrettede arbejde, fremhævede Thomas Kampmann.

Kamphaner

Herefter fik Morten Dahlin (V) ordet.

- Vi er i Venstre kommet med en række ændringsforslag, der gør kommissoriet mere skarpt, og som sikrer, at vi i fremtiden kan holde udvalgets medlemmer op på deres løfter, sagde han blandt andet.

Det fik SF's Kai O. Svensson til at understrege sit partis ydmyge tilgang til arbejdet i UG-udvalget.

- Vi ønsker ikke at profilere os på denne her sag. Opgaven skal løses i fællesskab, og jeg frabeder mig, at folk går individuelle veje. Du promoverer Venstre på den her sag, og det klinger ikke særlig godt, sagde han direkte henvendt til Morten Dahlin.

Her lagde Hans Barlach sig imellem og opfordrede medlemmerne til ikke at tale sig fra hinanden.

Morten Dahlin fik dog sagt, at SF jo var et lighedsparti, men nogen var åbenbart mere lige end andre.

- Det her handler ikke om partipolitik, sluttede han.

Den hoppede Kai O. Svensson dog ikke på, men svarede:

- Altså: Der er voksne mennesker til stede her i aften. De kan godt forstå, hvad du siger.

Skal gøre det mere attraktivt at bo i Hundige

Endelig nævnte Hans Barlach de to tilføjelser til kommissoriet, som man var blevet enige om.

Den ene gik på, at udvalget ikke blot skulle fokusere på gruppen af 0-12 årige, men skulle "arbejde målbevidst med alle aldersgrupper".

Den anden tilføjelse handlede om, at udvalget skulle "arbejde målrettet mod at nedbringe kriminalitetsraten, så Greve Nord atter kan blive et attraktivt og trygt sted at bo".

Venstres Jan Wammen opsummerede dette punkt på dagsordenen ved at komplimentere Hans Barlach for at tage rettelserne med i kommissoriet.

mol

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Sydkysten



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

TEMA: MOTORLIV


Nyheder fra
Dræberkulde koster 260 livet
De ekstreme temperaturer, der har bredt et frosttæppe ud over Europa, har indtil videre krævet flere end 260 dødsofre. Alene i Ukraine har mindst 122 mennesker mistet livet. 21 mennesker er frosset...
Efterlysning: Hvem har set Kim Olsen?
Politiet efterlyser den 52-årige Kim Olsen fra Størlinge ved Næstved. Han er ikke set siden 1. februar 2012, hvor han forlod sin bopæl i nedtrykt sindstilstand. Kim Olsen kører i en VW Transporter...
Nordsjælland med løst krudt
Håndbold: Den nyansatte angrebstræner Klavs Bruun Jørgensen blev ikke den katalysator for Nordsjælland Håndbold, som klubben havde håbet på. Lørdag eftermiddag tabte Nordsjælland 22-19 til AaB i...
Beboere i krig mod vindmølleplanen
Slagelse: Blandt deltagerne i Slagelse Kommunes møde om vindmølleplan 26. januar var Kim Schrøder fra Seerdrupvej i Halkevad. Mødet satte nogle tanker i sving hos ham, og da han kom hjem, begyndte...
Frivillige savner unge
Roskilde: Det er svært at lokke unge mennesker til at lave frivilligt arbejde. Tendensen er landsdækkende, og i Roskilde betyder det, at Ungdommens Røde Kors risikerer at lukke den lokale afdeling...