Send artiklen Mestre på stribe i Solrød Karate Klub til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Mestre på stribe i Solrød Karate Klub
Andre læsere anbefaler:
Karate: Der har aldrig været flere mestre i Solrød Karate Klub end nu.
Sydkysten Syd skrev i udgaven 27. december, at "Solrød Karate lever fint uden mestre".
Det er korrekt, at klubben fungerer godt, men derimod ikke, at der ikke er nogle mestre.
Det er der nemlig i høj grad.
- De seneste år har klubben vundet 128 medaljer, og der er ikke udsigt til færre i år, siger instruktør og suppleant til bestyrelsen Kenneth Holtz, som selv er blandt mestrene i klubben. Han har således vundet to gange VM-guld i WUKF.
Flere relevante nyheder Sydkysten Syd skrev i udgaven 27. december, at "Solrød Karate lever fint uden mestre".
Det er korrekt, at klubben fungerer godt, men derimod ikke, at der ikke er nogle mestre.
Det er der nemlig i høj grad.
- De seneste år har klubben vundet 128 medaljer, og der er ikke udsigt til færre i år, siger instruktør og suppleant til bestyrelsen Kenneth Holtz, som selv er blandt mestrene i klubben. Han har således vundet to gange VM-guld i WUKF.
- få nyhedsbrevet
Solrød Karate Klub har gennem lang tid haft en strid med Dansk Karate Forbund.
Som tidligere oplyst er stridens kerne denne:
Medlemmer af Solrødklubben har deltaget i stævner og mesterskaber i verdensforbundet World Union of Karate-Do Ferations regi (WUKF).
Det er ikke tilladt, hvis man samtidig vil optræde ved DM og lignende mesterskaber, for WUKF er ikke det officielle forbund under IOC, men mere et konkurrerende verdensforbund.
Flere medlemmer af Solrødklubben har deltaget i WUKF-mesterskaber via deres medlemskab af Karate Association Danmark sideløbende med deres medlemskab i Solrød.
Eksklusion
Ledelsen i Solrød har accepteret, at medlemmerne gjorde dette, men det har vakt irritation i Dansk Karate Forbund.Flere gange er sagen søgt løst, men uden held, og i foråret 2011 blev Solrød Karate Klub så ekskluderet af forbundet. Siden har diverse ankesager kørt i karateforbundet og DIF.
Senest har DIF i december afvist at gå ind i sagen, da den efter Danmarks Idræts-Forbunds mening skal afklares af karateforbundets generalforsamling.
Til dette siger Kenneth Holtz:
- DKF har valgt at ekskludere en hel klub, fordi en håndfuld medlemmer også er medlem af KAD, som stiller op i WUKF. DKF kunne have ekskluderede den håndfuld medlemmer, som ifølge DKF brød reglerne, men valgte at smide 330 medlemmer ud som aldrig har haft noget med KAD af gøre.
- Hvis man går til karate i DKF, må man fx ikke have fuld kontakt, men hvis man så også går til boksning, kan man jo nyde sin kontaktform der. Det er hele humlen i problemstillingen. De mennesker, som har deltaget i det konkurrerende verdensforbunds Verdensmesterskaber, har ikke gjort det som medlem af Solrød, men gennem KAD. DIF's appeludvalg har givet Solrød ret, men DKF nægter at efterleve DIF's dom.
- Solrød har så klaget til DIF's direktør, som ikke ønsker at gå ind i sagen, men henviser til DKF's generalforsamling i maj. Faktum er dog, at DIF'd appeludvalg har afgjort sagen til Solrøds fordel. Faktum er, at DIF's appeludvalg består af jurister og højesteretsdommere. Faktum er, at DKF nægter at efterleve DI'F's anbefalinger, hvilket de også skriver på deres hjemmeside, siger Kenneth Holtz
Solrød har nu meldt sig ind i Dansk Traditionelt Karate Forbund, som holder samme mesterskaber som DKF inkl. DM.
Trist farvel
Kenneth Holtz kommenterer ligeledes, at tre æresmedlemmer har forladt klubben:- Vi er meget kede af, at grundlæggeren Felix har valgt at følge Jesper Jul og forlade klubben, men sandheden er, at Felix intet har med klubben af gøre og ikke har haft det i mere end 15 år. Han har intet med driften, bestyrelsen eller lignende.
Om Jesper Jul siger han:
- Jesper Jul var chefinstruktør i klubben for 10 år siden for 150 medlemmer. Nu er vi 330-350 medlemmer. Jesper Jul har været Danmarksmester mange gange, og det er rigtigt flot, men han har kun ganske få internationale resultater. Klubben er blevet international og er kendt og respekteret rundt omkring i verden. Noget som er sket indenfor de sidste 5-6 år.
Sydkysten skal beklage, at vi skrev, klubben ingen mestre har, hvilket altså ikke er tilfældet.
Kenneth Holtz
Kenneth Holtz er instruktør i klubben og har undervist i klubben de sidste syv år. Han er 6. Dan og medansvarlig for eliten i klubben og har snart trænet karate i 40 år. Bl.a. har han undervist Jesper Jul, da han var en lille dreng.Han blev Danmarksmester første gang i 1979 og sidste gang i 2011 og har været det mange gange som barn, junior, senior og Master og er som ganske få i Danmark stadig aktiv nationalt og internationalt samt er aktiv karate instruktør.






