Send artiklen Lejere bor i hus uden front til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Lejere bor i hus uden front
Andre læsere anbefaler:
Ishøj: Den 31. oktober vågnede Lone Jensen og Søren Rosted Larsen med et sæt. Mens de lå og blundede på hjørnesofaen i stuen lød der et kæmpe brag, og afbrød den monotone talestrøm, der kom fra fjernsynet.I forvirringen var Lone Jensens første tanke, at det var nogle af de unge ballademagere, der bor i kvarteret, men hele huset havde rystet som var et kanonslag blevet fyret af lige ved siden af sofaen.
Det gik hurtigt op for de to, at der ikke var tale om ballademagere.
Det gik hurtigt op for de to, at der ikke var tale om ballademagere.
Bil kørte ind i huset
Det var en bil med en mand i 30'erne, der i høj far var kørt ind i deres hus, som ligger ud til Ishøj Søvej. Inde i deres gæsteværelse lå en nummerplade, vinduerne var ødelagte og flere meter fra huset holdt den smadrede bil, der havde forårsaget det høje brag.Sammenstødet havde været så kraftigt, at manden i bilen var i overhængende livsfare. Og samtidigt havde sammenstødet betydet, at metalfundamentet var blevet skævt.
Det er svært ikke at se forskel på bygningerne. Man er ikke i tvivl om hvilket hus ovenstående historie handler om. Ud til Ishøj Søvej står Søvejshusene - som de hedder - pænt på rad og række. Med undtagelse af én bygning. Det er nummer 26, der skiller sig kraftigt ud. Der er presenninger over hele fronten af huset, som er blevet reduceret med en tredjedel, fordi værelset bilen kørte ind i ikke har nogen front.
Brudte løfter fra boligselskab
Dagen efter uheldet kom nogle håndværkere og satte nogle brædder op og undersøgte huset for skader. Efter cirka 14 dage kom der så en gruppe håndværkere, som fjernede forsiden til husets underetage og satte et stillads op, og arbejdede med metalskellettet til huset i godt tre dage.Det skete i november, og siden er der ikke blevet lavet yderligere reparationsarbejde på huset trods flere løfter fra husets ejer Domea.
- Siden den dag er vi flere gange blevet lovet, at der var håndværkere på vej, men der skete ikke noget. Jeg har skrevet til dem flere gange, men jeg bliver ikke orienteret om noget. Det er mig selv, der har rettet henvendelse til dem, men der sker ikke noget. sådan er det hele tiden, siger Lone Jensen opgivende.
Men i fredags rettede driftschefen i Domea for første gang henvendelse til parret, og lovede at der ville ske noget, når boligmaterialerne ville komme fra Holland den 19. marts.
- De har tidligere sagt til os, at de skulle komme fra Tyskland, og så fra Belgien, så vi tror ikke så meget på dem mere. Vi har bedt om at få aftalen sort på hvidt denne gang, for først lovede de os, at de nok skulle blive færdige til jul. Siden sagde de uge fem, men der skete heller ikke noget, siger Lone Jensen.
Ødelagt inventar
Siden uheldet med bilen har værelset været lukket af fra lejligheden, og dele af det er isoleret med rockwool, men effekten er begrænset. Lejligheden er meget kold, og der er kommet gule rander overalt i boligen og møblerne har også taget skade.- Vi er tilbudt genhusning, men vi vil ikke have en anden lejlighed, og desuden blev vi lovet, at det ville gå hurtigt med at lave værelset. Vi har ikke kræfter til at flytte frem og tilbage, for vi er altså 65 og 70 og har ikke kræfter til det, siger Lone Jensen.
Parret har boet i lejligheden i seks år til august og er egentligt glad for at bo der trods sporadiske problemer med vandforsyningen. Men parret ved ikke, hvor langt de er villige til at gå, hvis der heller ikke sker noget den 19. marts som lovet.
- Jeg er skeptisk overfor om det holder. Men så må vi se, om vi skal lægge sag an, men det er også en langtrukken proces, siger Lone Jensen.
Fordi parret ikke kan bruge det ene værelse, har Domea indvilliget i en midlertidig huslejenedsættelse svarende til antallet af kvadratmeter, de ikke kan bruge, lige som der ligger et skriftligt løfte om at hjælpe med varmeregningen for perioden.
vby














