Sydkysten - 06. februar 2012 14:44
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Kronprinsessen kiggede forbi til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Kronprinsessen kiggede forbi

Andre læsere anbefaler:
Ishøj: Det nyskabende integrationsprojekt "I tråd med verden" (ITMV) fra Ishøj opnåede stor opmærksomhed i fredags, da deres modestand på Bella Centeret fik fornemt besøg i fredags af Kronprinsesse Mary.Allerede på forhånd var standens mange kvinder spændte på besøget, men kun få af dem fik lov til at møde Kronprinsessen efter anvisning fra politiet. Det blev Sevgi, Öznur og Caroline Wilkenschildt Fossum, som fik lov til at møde og vise hende rundt, og det var der stolthed over.

- Jeg tog imod hende og fortalte kort om, hvad vi laver, og hvordan netværket fungerer. Så viste jeg hende en dug, og fortalte hvordan vi havde lavet den, inden Sevgi og Öznur tog imod hende ved vores stand med smykkerne. De overrakte hende en gave, og hun spurgte meget ind til det hele. Hun var blandt andet interesseret i, hvordan vi laver vores marketing, fortalte Caroline Wilkenschildt Fossum, der er designer på ITMV efter besøget.

Der var bevilliget et besøg på under fem minutter til ITMV, men Kronprinsessen - som i øvrigt fyldte 40 år i søndags - blev alligevel i ti minutter trods en skrap tidsplan.

- Mens vi snakkede, sagde hun blandt andet, at hun synes, at det er vigtigt, at vi vedligeholder nogle traditioner, som ellers er ved at gå tabt, og at vi sørger for at det går videre til de næste generationer, sagde Caroline Wilkenschildt Fossum.

Caroline Wilkenschildt Fossum kunne også fortælle, at ITMV har haft hæklede tøjdele med i det store CIFF-modeshow i Bella Centeret og har deltaget i et par andre shows inde i København.

ITMV udvider succesen

Med Kronprinsessen fulgte også et større følge bestående af folk fra modebranchen, sikkerhedsfolk, nysgerrige og en del presse - blandt andet fra TV2, som fulgte ITMV før, under og efter mødet med Kronprinsesse Mary.

- Det var næsten sådan, at fotograferne kom løbende. Det var lidt voldsomt, og det har jeg ikke prøvet før, griner Caroline Wilkenschildt Fossum og fortsætter:

- Det var en stor ære at møde hende. Jeg var måske lidt nervøs over, hvordan jeg skulle tiltale hende, men det gik meget godt, fastslog hun.

Efter den store fokus er det blevet klart for Caroline Wilkenschildt Fossum, der snart overtager som projektleder for ITMV, at det næste, der skal fokuseres på er mere marketing, for interessen for ITMV's produkter er stigende.

- Jeg tror, der er et marked for det. Det skal være en lille produktion, men det er også det unikke ved det, siger Caroline Wilkenschildt Fossum.

ITMV blev oprindeligt sat i gang af blandt andet KEA (Københavns Erhvervsakademi), Social- og Integrationsministeriet og Ishøj Kommune i marts 2010 i en to-årig periode. Efter at det påviseligt har haft en positiv effekt for flere af de deltagende kvinder, er projektet nu blevet forlænget, og der er ligeledes startet "underafdelinger" i Rødovre, på Vesterbro og Nørrebro, som udspringer af ITMV i Ishøj. Her søger ITMV i øvrigt frivillig hjælp.
Kronprinsessen kiggede forbi
Eksempler på det arbejde, som der for alvor er ved at komme fokus på fra modebranchen.
Foto: Jens Willemoes

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Sydkysten


LÆS AVISEN HER
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

TEMA: MOTORLIV


Nyheder fra
FN: Nordkorea sælger våben til Syrien
Et FN-ekspertpanel, der overvåger om sanktionerne mod Nordkorea overholdes, undersøger rapporter om våbenrelaterede forsendelser fra Pyongyang til Syrien og Myanmar. Det skriver panelet i en...
Landmænd får kompensation for kritiseret lov
Efter massive protester fra landbruget over udsigten til randzoner langs vandløb til beskyttelse af vandmiljøet har fødevareminister Mette Gjerskov (S) nu fastsat et beløb på en kompensation til...
FN: Al-Qaeda bag selvmordsangreb i Syrien
FN's generalsekretær Ban Ki-moon siger, at han mener, at al-Qaeda stod bag to selvmordsbombeangreb, der dræbte mindst 55 i Syrien for en uge siden. - For få dage siden var der et stort,...
Minister skrotter ny lov om tipsmidler
Kulturminister Uffe Elbæk (R) har droppet et lovforslag om at ændre fordelingen af 60 millioner kroner fra tips- og lottopuljen, som hvert år uddeles til almennyttige organisationer. For forslaget...
Facebook-aktie koster 38 dollar
Det sociale netværk Facebook sætter prisen på en aktie til 38 dollar. Det annoncerede virksomheden torsdag, da børsen i New York var lukket. Prisen svarer til 222 danske kroner. Det er i den høje...