Man kan blandt andet se flot ridebanespringning i Karlslunde.
Foto:
Lokalsport - 03. august 2010 09:08 Opdateret 03. august 2010 09:15
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Karlslundeklub er klar til nyt stort hesteshow til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Karlslundeklub er klar til nyt stort hesteshow

2 har anbefalet denne artikel
Andre læsere anbefaler:
Ridning: En stor succes i 2009 søges nu gentaget.

Det er Karlslunde Rideklub, som atter vil søge at stable et ridearrangement langt ud over det sædvanlige på benene.

Det sker fra den 5. til 8. august på Karlslundegården.

Stævnet bliver et af de største stævner i år på Sjælland og henvender sig såvel til de mange bredde ryttere i lokalområdet, som til den absolutte elite inden for dansk ridebanespringning.

- Vi lægger al vores erfaring og alle vore kræfter i at Karlslunde Open skal blive et helt særligt ridestævne, med en nærmest international stemning, siger Henriette Stampe Ladegaard, Karlslunde Ridecenter.

Hun fortsætter:

- Karlslunde Rideklub vil forsøge at skabe de bedst mulige rammer for et arrangement, hvor det hyggelige og sjove ved at være til ridestævne, kan forenes med ridning på topplan.

I løbet af stævnet vil der blive konkurreret om 100.000 kroner samt mange flotte ærespræmier i de forskellige klasser.

Flere end 200 heste og ponyer

Fra torsdag til søndag vil mere end 100 ryttere med over 200 heste og ponyer kæmpe om sejre og placeringer i mere end 20 forskellige klasser.

Torsdag er dagen hvor de yngste og mindst rutinerede ryttere får mulighed for at prøve kræfter med den flot pyntede bane.

De bedste ungheste

Fredag er der mulighed for at se de bedste sjællandske ungheste forsøge at kvalificere sig til finalen i Dansk Rideforbunds Springchampionat, som afholdes på de nationale ridesportscenter Wilhelmsborg i september.

De helt store højdepunkter under stævnet finder sted lørdag og søndag. Lørdag afholdes All-Horse Pony Derby og Karlslundegårdens Speedderby.

Speedderby om lørdagen

Navnet Derby antyder allerede at der her er tale om en speciel lang bane med mange spændende forhindringer som ikke indgår i normale springklasser.

Der kæmpes her om at ride banen hurtigst muligt og med færrest mulige fejl. Dramatik og tempo er i højsædet, et sikkert publikumshit.

Stævnet afsluttes med det absolutte højdepunkt Grand Prix springning, hvor de danske topryttere kæmper om en førstepræmier på 10.000 kroner.

Søndag afholdes LC finale

Det er meget sjældent opleve en Grand Prix springning i det midtsjællandske område,.

Der venter derfor publikum en ganske særlig og spændende oplevelse når de bedste heste springer, oplyser Henriette Ladegaard videre.

Der er gratis ponyridning både torsdag, fredag og i weekenden, ligesom der blandt andet bydes på kaninhop.

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Sydkysten >> Lokalsport


Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk