Hjælp fra hjertet fra Brøndby-kvinde
- Mine forældre har altid sagt, søde Jette, du kan ikke redde hele verden. Ja, siger jeg så, men ville det ikke være fedt, hvis jeg kunne, fortæller Jette Samsing Dornø, der vil starte en ny forening, hvor medlemmerne kan få råd og vejledning. Her ses hun med familiens hund Rufus.

Sydkysten - 26. januar 2010 10:11
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Hjælp fra hjertet fra Brøndby-kvinde til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Hjælp fra hjertet fra Brøndby-kvinde

Andre læsere anbefaler:
Brøndby: Drevet af et ønske om at hjælpe andre vil Jette Samsing Dornø fra Brøndby Strand oprette en ny forening. I Rummelighedsforeningen skal der være plads til alle, som har behov for at få nøgtern økonomisk rådgivning eller spirituel vejledning.

Efter et stresssammenbrud begyndte Jette at arbejde med sin personlige udvikling. Undervejs mod sin nye styrke opdagede Jette, at hun havde en særlig evne:

- Jeg kan mærke på andre mennesker, når de ikke har det godt. Men man kan jo ikke bare stoppe en fremmed på gaden og sige: "Hej skat, jeg kan se, du ikke har det så godt, skal vi snakke om det?". Det kan man jo ikke, så tror folk jo, man er sindssyg.

Jette ler højt i lejligheden i Daruplund i Brøndby Strand, hvor hun bor med sin mand, deres to børn på 14 og 17 år og gravhunden Rufus.

Stress og psykisk nedtur hører fortiden til, og hun er i dag selvstændig og laver regnskab for andre tre dage om ugen. De andre to hverdage beskæftiger hun sige med det alternative som clairvoyance og healing, hvor i gennem hun forsøger at hjælpe andre mennesker.

Den ene af de dage - onsdagen - vil hun fremover hellige sig foreningen, der primært er for "de, der ikke har råd til at betale mig som professionel", forklarer hun:

- Foreningens medlemmer kan få rådgivning og sparring. Og uden at møde løftede pegefingre. Det kan være, det er en udfordring for dem at få økonomien til at slå til. Eller et ægtepar, der ikke kan tale sammen. Eller en forælder, der siger "Min datter på 14 driver mig til vanvid, jeg har brug for at snakke med nogen, inden jeg smider hende ud fra 4. sal".

Farmor var medie

Sin interesse for det spirituelle har Jette haft siden teenageårene, hvor hun snakkede meget om liv og død med sin farmor, der var medie.

Men det var først, da hun selv røg ned med stress, Jette for alvor begyndte at undersøge de alternative muligheder for at få det bedre psykisk.

- Jeg orkede ingenting, fortæller Jette om den pinefulde sygdomsperiode:

- Når ungerne var sendt i skole, havde jeg ikke mere energi og kunne bare sidde og kigge ud i luften.

Jette er tydeligvis en kvinde med stor råstyrke, som hun sidder i sit køkken og over en kop kaffe fortæller om, hvordan hun til sidst blev træt af at have det så dårligt.

På biblioteket fandt hun en mængde selvhjælpsbøger, hun begyndte at søge råd i. Det var især en opfordring om at tænke positive tanker, der ændrede Jettes måde at se tingene på:

- Sikke en gang fis, tænkte jeg, men så prøvede jeg det. Og det virker. Ens tanker betyder meget for, hvordan man har det, siger Jette og uddyber:

- Det handler om ens forventninger. Lad mig give dig et eksempel. Når min mand og jeg skal ud at handle, får vi altid en p-plads lige ved butikken, når det er mig, der parkerer. Min mand derimod er allerede, når vi kører ud, sikker på, vi ikke kan få et sted at parkere. Og det kan vi så heller ikke, fordi det er, hvad han forventer.

På samme måde i mødet med andre mennesker.

- Man kommer længst med et smil, og når jeg stiger op i en bus, prøver jeg at udstråle kærlighed til mine medpassager. Jeg er ingen helgen eller supermennesker, men min indstilling er, at hvis man giver kærlighed ud, er det det, man får tilbage. Man skal huske at have hjertet med. Altid.

Forening dannes på torsdag

Rummelighedsforeningen vil starte med at holde åbent hver onsdag fra klokken 14 til 21. Der vil være åbent for individuel rådgivning, men også mere workshop-orienteret emner indenfor personlig udvikling, intuitiv maling, meditation, foredrag, healing, massage med mere.

Det er Jettes håb og forventning, der kommer andre alternative behandlere ind i foreningen, så "der bliver skabt en vidde i foreningen".

Den stiftende generalforsamling finder sted torsdag en 28. januar klokken 19 i Brøndby Strands kulturhus Brønden. Og har man lyst til at sidde i bestyrelsen, er man velkommen til at ringe til Jette Samsing Dornø på telefon 24 81 96 25.-mh

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Sydkysten



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

TEMA: MOTORLIV


Nyheder fra
Nordsjælland med løst krudt
Håndbold: Den nyansatte angrebstræner Klavs Bruun Jørgensen blev ikke den katalysator for Nordsjælland Håndbold, som klubben havde håbet på. Lørdag eftermiddag tabte Nordsjælland 22-19 til AaB i...
Beboere i krig mod vindmølleplanen
Slagelse: Blandt deltagerne i Slagelse Kommunes møde om vindmølleplan 26. januar var Kim Schrøder fra Seerdrupvej i Halkevad. Mødet satte nogle tanker i sving hos ham, og da han kom hjem, begyndte...
Frivillige savner unge
Roskilde: Det er svært at lokke unge mennesker til at lave frivilligt arbejde. Tendensen er landsdækkende, og i Roskilde betyder det, at Ungdommens Røde Kors risikerer at lukke den lokale afdeling...
Fader Frost svinger leen over Østeuropa
De ekstreme temperaturer, der har bredt et frosttæppe ud over Europa, har indtil videre krævet flere end 250 dødsofre. Alene i Ukraine har 122 mennesker mistet livet, meddeler myndighederne ifølge...
Gulvvarme i kæmpeteltet på motorvejen
Gevninge: Flere tusinde bilister passerer hver dag et usædvanlig stort telt, der er stillet op på Holbæk-motorvejen nær Gevninge. Teltet står der ikke, fordi nogle vejarbejdere holder en kæmpe fest...