Vi bruger cookies

SN.dk bruger cookies for at huske dine indstillinger, indsamle statistik, forbedre brugervenligheden og målrette annoncer. Du accepterer brug af cookies ved at klikke videre på SN.dk. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du fravælger cookies her
Læs mere >>
Første spadestik til Karlslunde Plejecenter i september 2010 havde samlet mange gæster. Til venstre ses byrådsmedlem og medlem af Social- og Sundhedsudvalget, Jette Andersen (S), og til højre borgmester Hans Barlach (K), der som den første satte spaden i jorden.
Foto: Anders Ole Olsen.
Sydkysten - 31. oktober 2011 09:30
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Greve Kommune får milliontab efter konkurs til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Greve Kommune får milliontab efter konkurs

Greve: Greve Kommune står tilbage med et ukendt milliontab, efter at byggefirmaet Brødrene Andersens er erklæret konkurs.

Byggefirmaet Brødrene A. & B. Andersen fra Gadstrup, der blandt andet står for Greve Kommunes byggeri af Karlslunde Plejecenter, er blevet erklæret konkurs. Konkursdekretet blev afsagt af Retten i Roskilde onsdag på begæring af firmaets bankforbindelse, Sparbank.

Blandt kreditorerne i konkursboet er Greve Kommune, som risikerer at tabe et tocifret millionbeløb efter at have indgået en aftale med entreprenørfirmaet om forudbetaling af omkring 20 millioner kroner til opførelsen af plejecentret, der koster 136 millioner kroner. Den operation betegnede Venstres gruppeformand René Milo som risikabel, og han forlanger nu sagen undersøgt.

- Jeg vil stille forslag om en uvildig undersøgelse. Vi har at gøre med store konsekvenser, så sagen skal belyses på en seriøs måde. Vi kender ikke det nøjagtige tabsbeløb, men vi ved, det drejer sig om millioner, siger han.

René Milo understreger, at undersøgelsen også skal medvirke til, at den slags sager undgås i fremtiden.

- Det handler ikke om at få hoveder til at rulle, men en undersøgelse vil naturligvis også kunne vise, om styrelsesloven kan være overtrådt, siger han.

Borgmester Hans Barlach (K) siger, at han er alvorligt bange for, at kommunen taber adskillige millioner kroner.

- Det ved vi først om et par år, når der har været forhandlinger og retssager, siger borgmester Hans Barlach (K).

Han støtter sig til, at Brødrene Andersen har stillet en garanti i et selskab, men hvad garantien fra det krakkede firma kan bruges til, er ikke præcist afklaret. Borgmesteren forventer dog politisk enighed om sagen.

Arbejder på tre fronter

- Et enigt byråd har stemt for såvel Brødrene Andersen som for projektet, så jeg kan ikke forestille mig, at der bliver nogen former for sag ud af det her. Nu gælder det om at sikre borgernes penge, siger Hans Barlach.

Greve kommunaldirektør, Allan Vendelbo, siger, at kommunen nu arbejder på tre fronter.

- Vi skal prøve at sikre de værdier, vi har på det nuværende byggeri. Der er desuden en risiko for, at vi taber penge, og vi skal finde ud af, hvad der kan være tale om i tab. Og endelig skal vi afdække vores fremtidige handlemuligheder, siger Allan Vendelbo.

Ifølge byggeriets dagblad, Licitationen, har Greve Kommune udbetalt 86 millioner kroner til Brødrene Andersen. Hvor stor værdi, det udførte arbejde har, er uvist.
Greve Kommune får milliontab efter konkurs
Formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Kai O. Svensson (SF), gav en hånd med, da borgmester Hans Barlach (K) tog det første spadestik til Karlslunde Plejecenter, der efter entreprenørfirmaet Brødrene A. & B. Andersens konkurs bliver væsentlig forsinket.
Foto: Anders Ole Olsen.

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Sydkysten


Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

DØGNRAPPORTEN