Klimaforbedrende tiltag for at forebygge nye oversvømmelser er et af de anlægsområder, der presser økonomien i Greve Kommune.
Send artiklen Greve Byråd har taget hul på nye besparelser til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Greve Byråd har taget hul på nye besparelser
Andre læsere anbefaler:
Greve: De faglige politiske udvalg i Greve Kommune har i god tid inden 1. behandlingen af budget 2011, som fandt sted tirsdag aften, haft mulighed for at sætte sig ind i eventuelle besparelser inden for deres område.
Allerede i foråret startede byrådsmedlemmerne en ny proces, idet det blev besluttet, at inden for et rammebudget skulle de enkelte udvalg etablere såkaldte prioriteringsrum, der skulle angive besparelser på 2,5 procent.
- Jeg ved, det har været en svær proces, men det er lykkedes, og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at anerkende, sagde borgmester Hans Barlach (K) ved 1. behandlingen.
Flere relevante nyheder Allerede i foråret startede byrådsmedlemmerne en ny proces, idet det blev besluttet, at inden for et rammebudget skulle de enkelte udvalg etablere såkaldte prioriteringsrum, der skulle angive besparelser på 2,5 procent.
- Jeg ved, det har været en svær proces, men det er lykkedes, og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at anerkende, sagde borgmester Hans Barlach (K) ved 1. behandlingen.
- få nyhedsbrevet
Den ordinære drift viser overskud i 2011 og i de tre næste overslagsår, men når anlægsinvesteringer regnes med, ser det straks noget anderledes ud.
- Det er faktisk vores store anlægsinvesteringer, der sætter økonomien under pres. Her tænker jeg blandt andet på det nye plejecenter, renoveringen af vores skoler og daginstitutioner, vejforbedringer, renovering af svømmehal - kort sagt alt sammen investeringer, som alle i byrådet finder nødvendige og afgørende for at sikre en fortsat god service over for vores borgere, sagde Hans Barlach.
Reelle valg
Helt konkret har udvalgene fundet et prioriteringsrum, der svarer til cirka 40 millioner kroner i 2011, og omkring 70 millioner kroner årligt i de følgende tre år.Rene Milo (V) glædede sig over, at mange af de forslag, som Venstre havde sidste år, nu har fundet vej til budgettet. Han undlod heller ikke at nævne de unavngivne effektiviseringer på, efter hans mening, 120 millioner kroner over de næste fire år.
- Jeg håber, vi får mulighed for at træffe reelle valg i det videre budgetarbejde, således at der kan komme navn på de mange administrative effektiviseringer, som endnu ikke er udmøntet. Jeg håber, at spareforslagene kan nævnes med navn, således at borgerne ikke føler sig utrygge ved ikke at vide, hvor der skal spares, sagde René Milo.Viceborgmester Brian Hemmingsen (S) fandt ikke budgettet særlig positivt, når der skulle spares 60 millioner i 2010, 87 i 2011, 84 i 2012 og 44 i 2013.
-Vi havde nok hellere set en skattestigning, men det er for dyrt, så vi må følge aftalen mellem KL og regeringen, selv om vi gør det med hænderne bundet på ryggen, sagde han.
SF's Hans Kristiansen brugte et gammelt oratorisk kneb ved at nævne, hvad han netop ikke ville nævne.
- Jeg er blevet beskyldt for at give regeringen skylden for alt, men jeg vil slet ikke i aften nævne, hvordan regeringen binder kommunerne på hænder og fødder, hvordan den tvinger os til skattestop og nulvækst og så videre. Til gengæld kan jeg se, at de mange prioriteringsforslag markant vil påvirke driften i kommunen, og det vil gå ud over alle aldersgrupper, understregede han.
Beskæmmende
Dansk Folkepartis Liselott Blixt så frem til de kommende budgetforhandlinger, selv om hun fandt det beskæmmende, at byrådet igen skal til at beskæftige sig med de administrative effektiviseringer.- Desuden kan jeg forstå på S og SF, at andre lande har det meget bedre, for det er åbenbart den danske regerings skyld det hele, ironiserede hun.
Hans Barlach var lidt nervøs for at åbne en ny diskussion, men han kunne ikke lade være med at genoplive en af sidste års store diskussioner i byrådet, der handlede om størrelsen af de administrative effektiviseringer.
- Disse effektiviseringer giver ikke tilsammen 120 millioner kroner, som René Milo hævder, men kun 40 millioner over de fire år. Men det er rigtigt, at de ikke er udmøntet i år, medgav han dog.
Der var ikke yderligere kommentarer, så budgettet går nu videre til 2. behandlingen.
mol





