Send artiklen Gerdas dejlige torsdage til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Gerdas dejlige torsdage
Andre læsere anbefaler:
Solrød: 77-årige Gerda Watson har knogleskørhed, leddegigt og dårligt syn. Men det tager ikke humøret fra hende. Et af ugens højdepunkter, er når det banker på døren hver torsdag eftermiddag.
- Det meste af tiden, har jeg det meget godt. Men jeg får da også mine nedture, fortæller Gerda Watson, som bor i et lille rækkehus i Vasegården i Solrød sammen med manden Arne.
De har et godt liv sammen, selv om 77-årige Gerda bøvler med helbredet og ikke er særlig mobil længere.
For fem-seks år siden fik Gerda Watson en besøgsven gennem Besøgstjenesten, og det blev et lyspunkt i hverdagen, som hun nu ikke vil være foruden. Derfor var hun også glad, da det lykkedes at finde en ny besøgsven i efteråret, da den tidligere stoppede.
Flere relevante nyheder - Det meste af tiden, har jeg det meget godt. Men jeg får da også mine nedture, fortæller Gerda Watson, som bor i et lille rækkehus i Vasegården i Solrød sammen med manden Arne.
De har et godt liv sammen, selv om 77-årige Gerda bøvler med helbredet og ikke er særlig mobil længere.
For fem-seks år siden fik Gerda Watson en besøgsven gennem Besøgstjenesten, og det blev et lyspunkt i hverdagen, som hun nu ikke vil være foruden. Derfor var hun også glad, da det lykkedes at finde en ny besøgsven i efteråret, da den tidligere stoppede.
- få nyhedsbrevet
- Min mand Arne er jo blevet husmor og tager sig af haven, vasketøj, madlavning osv. Så når jeg får besøg af min besøgsven, får han også mulighed for lidt tid til sig selv, forklarer Gerda Watson.
Besøgsven
Gerdas nye besøgven, Kirsten Rubæk, er sagsbehandler i Køge Kommune, hvor hun arbejder med invalidebiler. I efteråret sprang hun ud som besøgsven.- Jeg gjorde det egentligt, fordi jeg ikke ville have, at min tid skulle smuldre væk. Jeg går på efterløn til sommer, og vil godt foretage mig noget fornuftugt. Derfor faldt valget på at blive besøgsven. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt, fortæller Kirsten Rubæk.
At kemien mellem de to er i orden, er man ikke i tvivl om. Snakken går lystigt - og der er altid et emne, der skal rundes.
- Hvis det er godt vejr, går vi en lille tur. Men ellers så står den på kaffe, lidt gymnastik i stuen, sludren og så har vi også fundet tid til at rydde op i mine ting, fortæller Gerda Watson.
En ting er, at Gerda og Kirsten passer så godt sammen. Oveni det, så har det også vist, sig at de har endda meget til fælles.
- Indtil snogleskørheden satte en stopper for det, var jeg lærer på Jersie Skole, hvor også Kirstens mand arbejder, og det viste sig faktisk at vi havde været sammen med skolen på en fælles ferie. Det var lidt pudsigt, fortæller Gerda Watson.
Tungt køretøj
Udover den meget hyggesnak, bliver der også tid til det mere praktiske, når Kirsten Rubæk er på besøg.Gerda Watson har en stor og tung kørestol, som hun selv har købt. Hun sidder godt i den, men den er meget upraktisk, når den f.eks. skal ind i deres bil. Den er en meget bøvlet at bakse rundt med, og det sætter begrænsninger for at komme på tur. Men nu har Gerda og besøgsvennen Kirsten søgt Kommunen om en letvægtskørestol som supplement.
- Det håber vi meget på lykkes. Med en let kørestol skal Kirsten og jeg ud og se en masse sammen. Jeg vil så gerne ud i Solrød Center og kigge butikker, på café og museer.
Tiden går hurtigt i godt selskab. Kirsten Rubæk er på besøg hos Gerda Watson hver torsdag i halvanden time.
- Det giver noget liv og forandring, at Kirsten kommer på besøg. Så det vil jeg bare ikke undvære, fortæller Gerda Watson og sender Kirsten Rubæk et stort smittende smil - som bliver gengældt.






