Send artiklen Et liv med medier, motorcykler og musik til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Et liv med medier, motorcykler og musik
Andre læsere anbefaler:
Ishøj: Knud Hein, Ishøj, der fylder 75 år den 20. februar, blev født i Døstrup nær Hobro den 20. Februar 1937 på førstesalen i et hvidt hus. Han beskriver selv barndommen og skoletiden som lykkelig, og efterfølgende fik han sin præliminæreksamen og blev siden færdiguddannet som urmager i 1956.
Efter flere kurser og endt militærtjeneste nedsatte Knud Hein sig som urmager og optiker - det var almindeligt dengang - i Kølvrå mellem Viborg og Herning. Det viste sig ikke at være nogen god idé, så han realiserede det hele og drog til Schweiz for at arbejde hos Eterna Uhren, som lavede nogle af de fineste ure. Han var velanskrevet i virksomheden og kom senere tilbage til Danmark som repræsentant for Eterna - han bosatte sig i København.
Flere relevante nyheder Efter flere kurser og endt militærtjeneste nedsatte Knud Hein sig som urmager og optiker - det var almindeligt dengang - i Kølvrå mellem Viborg og Herning. Det viste sig ikke at være nogen god idé, så han realiserede det hele og drog til Schweiz for at arbejde hos Eterna Uhren, som lavede nogle af de fineste ure. Han var velanskrevet i virksomheden og kom senere tilbage til Danmark som repræsentant for Eterna - han bosatte sig i København.
- få nyhedsbrevet
I 1965 startede han igen for sig selv som urmagermester og optiker, og han havde i mange år en god forretning i Vallensbæk. Senere gik det dog mindre godt i Farum, hvor han var fra 1979-81. Han måtte klare sig som værksted, hvilket hurtigt greb om sig, og derfor tog han springet og købte en lillebitte butik på Holmbladsgade 14 på Amager.
Her gik det godt indtil han blev overfaldet og slået i gulvet under et røveri. Herefter blev han rædselsslagen hver gang, der kom mere end en person ad gangen ind i butikken.
Det ledte med tiden til et karriereskift: Knud Hein fik arbejde som abonnement-sælger på Politiken, hvor han var til op i 00'erne. Han besluttede dog som 60-årig at udnytte muligheden for at gå på efterløn i 1997, men han beholdt avisjobbet, som han kunne være i indenfor de tilladte timer og gav godt.
Spænder vidt
Knud Heins interesser spænder vidt. Han har været medlem af Ældre-/Seniorrådet i Ishøj, bestyrelsesmedlem i diverse vindmøllelaug og er nu medlem af bestyrelsen i Miljø og Energi Centeret i Høje Taastrup.Han interesserer sig en del for sundhed, og han sin faste meninger om den offentlige sektor. Det kan man blandt andet læse i de lokale medier, hvor han ofte deltager i debatten. Derudover går tiden at læse cirka 500 sider skønlitteratur om ugen foruden det faglige, og det diskuterer han i læste i to læsekredse.
Ikke kun læsetempoet er i top: I den senere tid har han kørt en del motorcykel (road-racing på bane) og skrevet artikler i mc-bladene om sine forunderlige oplevelser.
Hans største interesse er nok jazzmusikken, som han har dyrket siden skoletiden - han spiller stadigvæk trommer, selv om han er hørehæmmet, men det betyder bare, at han også kan deltage i forsøg på en af høreapparatsfabrikkerne og er aktiv i Høreforeningen.
I Filmklubben HyggeBio Ishøj, som han beskriver som sit hjertebarn, er han næstformand, og han har sammen med formand Carl Bjerre fået medlemstallet kraftigt i vejret. Måske fordi klubben arrangerer udflugter til filmrelaterede steder.
Knud Hein har fem børn - to er bonusbørn - og otte børnebørn.
Fødselsdagen fejrer han med sin hustru i stilhed.






