Direktør for Building Technology Kim Heuschkel, Siemens (tv.) og borgmester Hans Barlach (K),underskrev aftalen, som de begge er yderst tilfredse med. Aftalen sikrer kommunen store energibesparelser.
Foto:
Sydkysten - 14. august 2012 10:39
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Energi-investering på 51 mio. kr. i Greve til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Energi-investering på 51 mio. kr. i Greve

Andre læsere anbefaler:
Greve: En ny aftale mellem Greve Kommune og Siemens A/S om investeringer på omkring 51 mio. kroner i energibesparende teknologi i kommunens bygninger forventes at give en årlig besparelse på varme-, el- og vandregningerne på cirka 3,1 mio. kroner.

De energibesparende tiltag finder sted i daginstitutioner, idrætsanlæg og i Kulturhuset Portalen.

Siemens A/S har siden januar arbejdet for Greve Kommune på at finde muligheder for at spare på energien. Blandt tiltagene er udskiftning og optimering af ventilationsanlæg, udskiftning af gaskedler, renovering af belysning, etablering af solcelleanlæg, styring af brugsvand og varmeanlæg, efterisolering samt udskiftning af lette facader og tage.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu for anden gang kan indgå en aftale med Siemens A/S om energibesparende investeringer i kommunens bygninger. Særligt tilfreds er jeg med, at Siemens garanterer, at vi kan nå i mål med besparelserne. Det kan være med til at bringe Greve Kommune endnu længere frem på klima- og energiområdet og forbedre indeklimaet i kommunens bygninger, siger borgmester Hans Barlach (K).

Også Siemens' direktør for Building Technology, Kim Heuschkel, er tilfreds med aftalen.

- Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med Greve Kommune omkring det næste store projekt med at spare på energien i kommunens bygninger. Vi synes, at Greve Kommune har været fremsynet ved at inddrage en hel række forskellige energibesparende tiltag af så forskellig karakter som solceller, solvarme, varmepumper, vinduer, facader, LED belysning og intelligent bygningsstyring. Det er en kombination, som vil sikre et meget lavt energiforbrug i fremtiden, lyder det fra Kim Heuschkel.

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Sydkysten


Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk