Thomas, Silke, Helen og Kasper fortæller, at de virkelig har nydt dagen med masser af forkælelse. De er glade for deres nye look.
Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
Send artiklen En helt ny familie til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
En helt ny familie
1 har anbefalet denne artikel
Andre læsere anbefaler:
Sydkysten: Jamen, det var en pludselig indskydelse. Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor jeg tændte på konkurrencen med en makeover for hele familien, der stod ikke så meget i annoncen, men jeg fik lyst til, at det skulle vi bare prøve. Jeg sagde det til min kone, som blev lidt overrasket over ideen, men hun endte med at give grønt lys for, at jeg tilmeldte os, fortæller Thomas Pedersen med et forsigtigt smil. Thomas Pedersen havde dog ikke regnet med, at familien rent faktisk ville blive valgt blandt de mange deltagere i Lokalavisen Sydkystens konkurrencen om en makeover for hele familien.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
Det fortæller han tirsdag morgen klokken 9, da hele familien er mødt frem hos Salon Care i Ishøj, som er første stop på dagen, hvor hele familien skal have ordnet hår.
- Vi ved faktisk ikke, hvad vi går ind til, storsmiler hustruen, Helen, som inden hun tog hjemmefra gjorde op med sig selv, at det nok var svært at slippe gennem dagen uden at blive fotograferet.
- Ja, jeg synes, det er fantastisk, at Thomas kan finde på sådan noget, og vi er derfor friske på det hele. Vi ser frem til at få nogle gode ideer, råd og vejledning omkring hår, makeup, tøj, sko, smykker og så videre. Og så glæder vi os til en anderledes dag sammen med ungerne, som vi forhåbentlig kan se tilbage på med glæde, fortæller Helen, som tror på, der bliver noget til scrapbogen.
Først i stolen
Inden første mand skal i frisørstolen, er det vist tid til at få præsenteret familien.Familien Pedersen fra Hvidovre består af: Far - Thomas, som er 37 år og ansat hos fagforeningen HK som rådgivningsmedarbejder. Mor - Helen på 36 år, der arbejder som pædagog i en klub. Sammen har de børnene Silke på 7 år, som går i 0. klasse på Frydehøjskolen, og yngste skud på stammen er 4-årige Kasper, som går i Frydenhøj Børnehave.
Frisør Betina Tofteng er klar med saksen, og den første, der skal i stolen, er Kasper, som ellers har fundet Nintendoen frem og er gået i gang med at spille Mario, og spise ostehaps.
- Han har vildt meget hår den dreng, udbryder frisøren spontant, som inden familien ankom, har set billeder af alle fire, så hun kunne gøre sig nogle tanker omkring frisurer.
- Dejligt hår, som skal klippes lidt mere friskt og sommerligt, fortæller Betina, som først får skeptiske blikke og halvsur mund fra Kasper, men efterhånden bliver han mere og mere interesseret og synes til sidst selv, at han ser super sej ud.
Helen nyder at se, at sønnen sidder helt stille og roligt, mens han får klippet sejt sommerhår.
- Indtil han var tre år, blev han klippet, når han sov, og nede i vuggestuen kaldte de ham Prins Valiant, så frygteligt så håret ud, husker Helen, så hun er super stolt af sønnen, der indtil videre spiller helt med på denne styling.
Krøller eller ej
Storesøster Silke er klar til stolen, og hun har lyst hår med krøller. Inden den grønne frisør Betina Tofteng sætter saksen i Silkes fine lokker, når Helen lige at indskyde, at hun virkelig har brug for at få ideer til, hvad man kan gøre ved datterens hår.- Silke vil gerne have langt hår, men håret er også fint, der er bløde fald og krøller, så det er virkelig svært, fortsætter hun.
For frisøren er opgaven ligetil.
- Jeg synes, hun skal klippes en anelse kortere, og så skal håret klippes lidt i etager, så de flotte krøller kommer endnu mere frem. De er super feminine, fortsætter Betina.
Det færdige resultat er flot med masser af krøl, og det fremhæver tydeligvis Silkes kønne ansigt.
Silke er dog ikke helt tilfreds, men allerede fra morgenstunden fornemmer man også, at her er en lille dame med sine meningers mod.
Flabet mor
- Så kommer der hvide hår, råber Helen småleende, da hendes mand har fået vasket håret, og frisøren sætter saksen i Thomas hår for at lave en kort frisure, med lidt mere længde på toppen. De grå stænk i håret er ved at gøre sit indtog.Hvad mener mor med det, vil Kasper vide.
Hun er bare flabet kommer det fra Thomas.
Han ved dog godt, at han selv er lidt ude om at blive mobbet med de grå/hvide hår.
- Ja, han brugte håret i en scorereplik, da vi mødtes i sin tid. Jeg bliver ikke skaldet, det kan jeg love, men jeg får sikkert grå hår i en ikke alt for sen alder, sagde han, morer Helen sig.
Fem sekunder
Det er tid for Thomas til at se sig i spejlet, og slippe væk fra snakken om maskuline grå hår og scorereplikker.Den nye, korte frisure giver lynhurtigt et friskt og sommerligt udseende, som Thomas med det samme giver udtryk for, at han er tilfreds med.
- Putter du til daglig noget i håret for at få det til at sidde, vil frisøren vide.
- Naaj, det tager for lang tid og er for besværligt, erkender Thomas.
- Ja, det tager fem sekunder. Det tager selvfølgelig længere tid, de første 20 gange, men så er den dér. Det er simpelthen også det, der sker for mange, når de går til frisør. De vil egentlig gerne prøve noget andet, men det er nemmere at sige "bare det sædvanlige", fortsætter frisøren.
- Du tager voks, hvad der svarer til en fingernegl, gnider det godt ud i hænderne, og så begynder du at køre det derhen i håret, hvor du vil have det, forklarer Betina, samtidig med at hun sætter Thomas hår på under fem sekunder.
Frisk på noget nyt
Så er det Helens tur til at sætte sig i frisørstolen hos Betina. Imens tager far og børn videre fra Ishøj til Waves Storcenter, hvor de skal besøge flere forskellige butikker, så de kan blive klædt på fra top til tå.- Da jeg var yngre, var jeg meget eksperimenterende med mit hår. Og jeg vil også tro, at mit hår nærmest har været de flest tænkelige farver. Men nu jeg trænger igen til noget nyt, og er meget spændt på, hvad Betina har i tankerne, fortæller Helen, mens frisøren vasker hendes hår.
Frisøren vælger en kortere frisure og en mørkere farve, end denrøde, som Helen har i. Og så bliver Helens hår farvet med plantefarver og ikke kemiske farver, som hun plejer.
- En lidt kortere frisure vil give Helen mere kant, og en lidt mere sommerfrisk frisure, vil også naturligt være med til, at man ser yngre ud, forklarer frisøren blandt andet.
Med nyt smart sommerhår tager også Helen til Waves for først at få lagt makeup og for derefter at blive klædt på fra top til tå i flere forskellige butikker.
En oplevelsesrig dag
Sidst på eftermiddagen, da viseren er rask på vej mod 16.30, kan familien forlade den sidste butik, og så står den på is til familien Pedersen.- Jeg er simpelthen bare overvældet, Vi anede ikke, hvad vi gik ind til, og det har været en fantastisk dag sammen med mand og børn og med masser af tips og ideer om kombinationsmuligheder, sko og smykker. Jeg havde aldrig selv valgt det tøj, jeg har på, men jeg bliver mere og mere vild med det. Jeg håber, jeg tør tage det på arbejde i morgen. Jeg har følt mig i gode hænder hele dagen, storsmiler Helen.
Og Thomas er også ganske godt til freds med dagen, og at han sendte den kupon.
- Jeg havde jo ingen forestilling om det, men det har været en oplevelsesrig dag, og jeg skal bare lige høre unger, har det været sjovt, siger han til Silke og Kasper.
Jaaaaah, siger de i munden på hinanden, og smutter lige en sidste tur på rulletrapperne i storcentret.
hm





