Borgmester Niels Hörup mente, at Hans Nydam Buch gør problemet med narko i Solrød større, end det er.
Foto: Bjørn Armbjørn.
Sydkysten - 30. maj 2012 15:13
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Ekstra SSP-konsulent til Solrød til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Ekstra SSP-konsulent til Solrød

Andre læsere anbefaler:
Solrød: Et enigt byråd har valgt at prioritere SSP-området mere ved at sige god for en ekstra konsulent.

Der er udsigt til mere hjælp i SSP-arbejdet i Solrød Kommune. For på det seneste møde i byrådet i Solrød valgte et enigt byråd, at der kommer til at være endnu en SSP-medarbejder i kommunen. SSP er et lokalt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, hvis mål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.

Grunden til, at der skal opnormeres på SSP-området, er, at der er kommet et øget pres på antallet af opgaver på SSP-området. En ekstra SSP-konsulent vil derfor kunne være med til at sørge for, at aflaste den nuværende SSP-konsulent. En ekstra SSP-konsulent er noget, som de Konservatives Hans Nydam Buch sætter pris på.

- Det kommer næppe bag på nogen, at vi konservative bakker op om normeringen på SSP-området, lød det fra Hans Nydam Buch, der mener, at en SSP-medarbejder vil kunne være med til at sørge for, at de unge i Solrød holder sig fra at eksperimentere med narko.

- Det er efterhånden mange år siden, at Det Konservative Folkeparti afholdt ikke blot én, men hele to aftener med indlæg fra blandt andre chefen for narkoafdelingen og andre politifolk. Dengang kom det som et chok, at narkotika ikke var et Københavner-fænomen, men det reelt florerede i uhyggelig udstrækning i såvel strandområdet som i Havdrup. Problemerne med narko i Solrød er ikke mere et tabu-emne, men desværre er de ikke blevet mindre. En effektiv indsats på området er desværre stadig nødvendig, og vi ser gerne en yderligere indsats for at holde vores unge fra at eksperimentere med narko, så vi ser denne opnormering som et skridt på vejen, fortalte første viceborgmester Hans Nydam Buch på byrådsmødet.

Borgmester Niels Hörup (V) mener dog ikke, at problemet med narko er så stort, som han mente, at Hans Nydam Buch gjorde det til.

- Jeg kan forstå på Hans Nydam Buch, at det flyder i gaderne med narko, men jeg hører fra politiet, at Solrød ikke er særligt plaget af narko, lød det fra borgmesteren inden et enigt byråd, valgte at godkende den ekstra SSP-medarbejder, der bliver ansat fra august. Den nye SSP-medarbejder skal blandt andet løse opgaver omkring trivselsopbyggende aktiviteter på alle klassetrin og indgå i arbejdsområder i forbindelse med skolebaseret forebyggelse vedrørende alkohol og misbrug samt på trafikområdet.
Ekstra SSP-konsulent til Solrød
Hans Nydam Buch er glad for den ekstra SSP-konsulent, der kommer til Solrød.
Foto: Thomas Olsen.

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Sydkysten


Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk