Flere mænd er blevet dømt i en lang række sager, der trækker spor til blandt andet Avedøre Holme, Brøndby Strand, Ishøj og Greve. Arkivfoto
Send artiklen Domme i omfattende kriminalsag til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Domme i omfattende kriminalsag
Andre læsere anbefaler:
Sydkysten: Fire mænd - heraf en af fra Ishøj og en fra Greve - har fået domme i en kompleks kriminalsag. De fire fik dommene fredag den 20. august, hvor de var tiltalt for tyverier af lastbiltrækkere, lastbiltrailere og sættevogne med værdifuldt gods ved Retten i Glostrup. Sagen startede i november sidste år, da gerningsmænd stjal en sættevogn med chokolade der havde en værdi af 540.000 kr. fra en virksomhed på Roskildevej i Høje-Taastrup og en kølesættevogn med frostvarer for 500.000 kroner fra Kanalholmen i Avedøre Holme.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
Københavns Vestegns Politis efterforskning førte til adresser i Ishøj-området, som blev ransaget ved en koordineret aktion den 8. december sidste år og allerede dengang blev en nu 31-årig vognmand fra Ishøj blev dengang anholdt og fremstillet i Retten i Glostrup - sigtet for tyverierne, hvilket han tilstod. Først ved rettergangen den 20. august dømte Retten den 31-årige vognmand fra Ishøj for at have stjålet de to sættevogne med varer for over en million. Vognmanden fik et års fængsel, heraf ni måneder betinget og tre års prøvetid.
Sag trak spor
Lokalpolitiet i Albertslunds videre efterforskning ledte til tre andre mænd, der kunne mistænkes for lignende tyverier. Heriblandt var en 39-årig mand fra Greve, men han blev i første omgang frikendt i sagen om sættevognene, og det overvejer anklagemyndigheden nu at anke.Dog slap den 39-årige mand fra Greve ikke helt uden påtale. Han blev idømt en bøde på 20.000 kroner for at erhverve og opbevare 558 kg fyrværkeri til videresalg i to varebiler på sin bopæl i Greve uden tilladelser, hvilket var til fare for naboerne.
Også en 25-årig mand fra Nakskov blev frikendt i sagen om sættevognene, men også han havde en række andre tiltaler at forholde sig til, og han blev dømt for en stribe forbrydelser. Blandt blev han kendt skyldig i at have været i besiddelse af et oversavet jagtgevær, en 9-mm pistol, ammunition og slagvåben på Kastanie Alle i Brøndby Strand. Desuden var han i besiddelse af 566 gram amfetamin, som blev fundet på Winthersmindevej i Ishøj med henblik på salg.
De mange forhold førte til en samlet straf lød på fire års ubetinget fængsel, hvilket inkluderede hæleri af en værdifuld stjålet Audi A6 og kørsel uden førerret.
vby





