110 større virksomheder i Greve har fået brev fra Bo-Vest med oplysningen om muligheden for at få en attraktiv lejebolig i Askerød. Foto: Marianne Holst.
Send artiklen Charmeoffensiv for Askerød til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Charmeoffensiv for Askerød
Andre læsere anbefaler:
Greve: Der er god plads på ventelisten til en lejlighed i Askerød.
Det vil boligselskabet Bo-Vest og Greve Kommune gerne lave om på, så mandag morgen kunne lederne på 110 større erhvervsvirksomehder i Greve åbne et brev med oplysningen: "Jeres medarbejder har mulighed for at få en atraktiv lejebolig i Greve Kommune!".
Sådan lyder første linie i brevet, der har til formål at tiltrække flere ressourcestærke personer, det vil i dette tilfælde sige folk med fast arbejde.
Det vil boligselskabet Bo-Vest og Greve Kommune gerne lave om på, så mandag morgen kunne lederne på 110 større erhvervsvirksomehder i Greve åbne et brev med oplysningen: "Jeres medarbejder har mulighed for at få en atraktiv lejebolig i Greve Kommune!".
Sådan lyder første linie i brevet, der har til formål at tiltrække flere ressourcestærke personer, det vil i dette tilfælde sige folk med fast arbejde.
- Mange tror jo, man i den almene sektor skal stå på venteliste i mange år. Men det skal man ikke i Askerød, og det vil vi gerne gøre erhvervsvirksomhederne opmærksomme på, siger servicechef i Bo-Vest, Anita Kjeldsen.
Boligselskabet forsøgte sig første gang med samme tiltag for fire-fem år siden. Det blev en succes med et stort ryk-ind af nye lejere fra Greves erhvervsvirksomheder. Men nu er der atter plads til nye beboere.
- Vi har ret stor fraflytningsprocent, det har vi, og nogle af de, der flytter ind, bor der relativt kort tid. Vi fører ikke statistisk over hvor lang tid, selv om det kunne være interessant at følge. Der er mange årsager til, folk flytter. Parcelhusene er eksempelvis faldet i pris. Og når der sker hændelser, er det ikke god reklame, det er klart, siger Anita Kjeldsen med henvisning til torsdag i sidste uge.
27 skud blev affyret med automatvåben ved 20-tiden i Askerød. Ingen blev tilsyneladende ramt, og ingen er anholdt.
- Vi gør allerede meget for, at de få, der laver ballade, ikke skal ødelægge det for alle de andre. Og vi arbejder på at gøre endnu mere. Vi har netop taget initiativ til et statusmøde med politiet for at finde ud af, om der er endnu mere, vi kan gøre.
Tæt på skov, strand og S-tog
Brevene, der i fredags blev sendt ud til erhvervsvirksomhederne, er et forsøg på at gentage succesen fra fire-fem år siden, hvor der kom et stort ryk-ind af nye lejre med fast arbejde i Askerød.Denne gang gøres der opmærksom på, at medarbejderne ved at slå sig end tæt på deres arbejde kan spare tid til transport.
"Det er desuden dyrt - og det kan være belastende for miljøet at transportere sig langt til job hver dag", står der i brevet.
Det fortæller også, at "blot 20 minutter fra København kan vi derfor tilbyde en god rummelig lejlighed med stor tagterasse eller egen have, adgang til stort fælleshus, beboercafé og mange aktiviteter samt grønne udearealer; havn, strand, mose, indkøbscenter, S-tog og motorvej i nærområdet".
Servicechef Anita Kjeldsen kalder antallet af tomme boliger - 18 - i Askerød for "langt fra alarmerende", men fortæller, at hvad angår folk på ventelisten "står den lidt på lavvande".
- Vi vil jo gerne have, der skal stå lidt på hylden, så når nogen siger op, er der kontakt til nye, siger hun:
- Vi holder hele tiden sammen med Greve Kommune øje med udviklingen, og det er derfor vi laver sådan et tiltag med at sende breve ud til virksomhederne.
-mh













