Sydkysten - 27. august 2009 14:35
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Campingvogne flytter over til naboen til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Campingvogne flytter over til naboen

Andre læsere anbefaler:
Greve: Lars Christiansen har fået sit sidste nej til at at fortsætte sin Campingparkering.dk i Kildebrønde. Til gengæld skal campister i Greve og omegn kun flytte deres vogne få meter over til naboen Anchers Havecenter.

Her har Teknik- og Miljøudvalget i Greve nemlig givet tilladelse til opbevaring af campingvogne i en periode på foreløbig fem år.

Det er Lars Christiansen ikke tilfreds med:

- Jeg føler mig røvrendt. Det er noget mærkeligt noget, at jeg får nej, men naboen ja. Nu kan jeg sidde og kigge på det. Det synes jeg godt nok er ironisk, siger han med henvisning til, at campingvognenes grimhed har været et af argumenterne for den længevarende tvist mellem ham og Greve Kommune.

Sag taget op igen

Den tog sin begyndelse for to år siden, hvor Lars Christiansen begyndte at leje pladser ud på sin to hektarer store mark til folk, der ønskede et sted at stille deres campingvogn, når den ikke var på farten.

Han havde dog ikke den fornødne tilladelse, og da han søgte, fik han afslag fra et enigt Teknik- og Miljøudvalg.

1. juli skulle han have lukket for biksen og fået campingvognene væk. Men efter en læserbrevsstorm i Lokalavisen Sydkysten fra campister, der ikke syntes, det kunne være rigtigt, de skulle have campingvognene hjemme på villavejene til gene for naboerne, tog Teknik- og Miljøudvalget sagen op igen.

Grønt område

Den var på dagsordenen i sidste uge. Og her besluttede dem fem medlemmer på tværs af partiskel, at der ikke kunne gives dispensation til Lars Christiansen.

Hans mark, der grænser op til Køge Bugt Motorvej, ligger i landzone og er i Fingerplanen og Regionsplanen udlagt til rekreativt grønt område - en såkaldt grøn kile.

Til gengæld vil campingfolket kunne benytte sig af Anchers Havecenter ved siden af.

Formand for teknik og Miljøudvalget, Henrik Gliese Pedersen (R), kan godt forstå, det virker mærkeligt, at Lars Christiansen ikke må have campingopbevaring, men naboen må godt.

Forskellen er, at Anchers Havecenter efter en dispensation fra februar i år er rykket ind i byzone, hvor der er andre muligheder for erhverv end i landzonen.

- Når man står derude og kigger derude, kan man jo ikke se grænsen mellem by- og landzone. Men vi er forpligtet til at håndhæve zonelovgivningen stramt. Vi ville ikke engang kunne få lov til at anlægge en boldbane derude, siger han om Lars Christiansens mark.

Anchers Havecenter har fået tilladelse på foreløbig fem år. Samtidig arbejder udvalget videre på en plan for et område ved Tune.

Mulighed i Tune

Området ligger tæt på Tune Lufthavn og er omgivet af det tidligere raketbatteri på Flyvestation Skalstrup.

Det bruges ikke til noget i dag. Ingen har endnu udtrykt ønske om at bruge området til opbevaring af campingvogne.

- Ejere af campingvogne kunne eventuelt slå sig sammen, danne en forening og købe grunden, det er bare en idé, siger Henrik Gliese Pedersen.

-mh

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Sydkysten


Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk