Navne - 13. januar 2011 14:08
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Bankdirektør takker af til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Bankdirektør takker af

Andre læsere anbefaler:
Solrød/Regionerne: Efter fire år som regionsdirektør for Danske Bank Region Sjælland, der geografisk strækker sig fra Lolland/Falster til Solrød og også inkluderer Bornholm, overlader Jan Schmidt, bosat i Solrød Strand, nu posten til Gert Scheel. Han har igennem de seneste tre år har været erhvervsdirektør i regionen.

Efter god fremgang i regionen er Jan Schmidt udnævnt til et nyt job som regionsdirektør for Region København med hovedsæde i Holmens Kanal.

Det er dog med blandede følelser, at 47-årige Jan Schmidt, der har haft sin daglige gang i Danske Banks finanscenter i Ringsted i fire år, nu siger farvel i Danske Bank Region Sjælland.

Med vist vemod

- Det er med et vist vemod, at jeg tager afsked med både kunder og medarbejdere her i regionen. Det har været en fornøjelse - ikke mindst at være chef for de 530 engagerede medarbejdere med et gå-på-mod uden lige. Og det er helt klart forudsætningen for de gode resultater, vi i fællesskab har opnået her i regionen, siger Jan Schmidt.

Af gode resultater nævner han først og fremmest den seneste tids pæne kundeudvikling og stigende kundetilfredshed i regionen. Samtidig fremhæver Jan Schmidt også opbygningen af et velfungerende finanscenter i Ringsted, hvor de største privat- og erhvervskunder er samlet - og senest er landbrugscentret kommet til.

Jan Schmidt har været ansat i banksektoren i 28 år. Inden han kom til Danske Bank Region Sjælland for fire år siden, var han områdedirektør i Storkøbenhavn og inden da i Nordjylland.

Kendt ansigt tager over

Det er den 44-årige erhvervsdirektør Gert Scheel, der tager over som regionsdirektør for Danske Bank Region Sjælland. Jan Schmidt glæder sig til at overlevere roret til Gert Scheel, som han har haft et tæt og godt samarbejde igennem de seneste år.

- Der er ingen tvivl om, at Gert Scheel er godt valg til at sikre fortsat succes her i regionen. Han har et stort lokalkendskab samt de rette kompetencer til at føre Region Sjælland sikkert videre. Derudover er han flittig, topmotiveret og besidder en god vilje til at ville vinde, siger Jan Schmidt.

Han ser selv ser frem til de nye udfordringer, der følger med jobbet i København.

- Jeg skal ind til en kompleks region, der blandt andet er meget virksomhedstung. Der er ingen tvivl om, at det er stort og spændende sted. Og jeg glæder mig til at trække på mine erfaringer her fra Region Sjælland, siger Jan Schmidt.

Han er bankuddannet, har varetaget flere filialdirektørposter i Bikuben samt tidligere været områdedirektør i Danske Bank i Nordjylland og Storkøbenhavn.

I anledning af skiftet inviterer Danske Bank til reception onsdag den 26. januar fra kl. 14-17 i Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 22 i Ringsted. Her vil det være muligt at sige farvel til Jan Schmidt og samtidig hilse på Gert Scheel.
Bankdirektør takker af
Gert Scheel - ny regionsdirektør for Danske Bank Region Sjælland.

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Sydkysten >> Navne


LÆS AVISEN HER
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

TEMA: MOTORLIV


Seneste nyt
Nyheder fra
FN: Al-Qaeda bag selvmordsangreb i Syrien
FN's generalsekretær Ban Ki-moon siger, at han mener, at al-Qaeda stod bag to selvmordsbombeangreb, der dræbte mindst 55 i Syrien for en uge siden. - For få dage siden var der et stort,...
Minister skrotter ny lov om tipsmidler
Kulturminister Uffe Elbæk (R) har droppet et lovforslag om at ændre fordelingen af 60 millioner kroner fra tips- og lottopuljen, som hvert år uddeles til almennyttige organisationer. For forslaget...
Facebook-aktie koster 38 dollar
Det sociale netværk Facebook sætter prisen på en aktie til 38 dollar. Det annoncerede virksomheden torsdag, da børsen i New York var lukket. Prisen svarer til 222 danske kroner. Det er i den høje...
365 bilister kørte i luksusfælden
Charlottenlund: 365 bilister i dyre biler kørte Kr. Himmelfart i SKAT og politiets luksusfælde på Strandvejen ved Charlottenlund. Razziaen havde fokus på bilejernes skatteforhold for eksempel om...
Lars Bak efter sejr: Drøm går i opfyldelse
Det var karrierens hidtil største sejr, da cykelrytteren Lars Bak torsdag krydsede målstregen som vinder af 12. etape af Giro d'Italia. - Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Det var...