- Der findes ingen dovne elever

Greve: - Der findes ingen dovne elever! Sådan lød det fra talerstolen i en tætpakket sal, da Casper Rongsted, direktør i NLP Basen og indehaver af Rongsted Coaching, i onsdags underholdt Greve Gymnasiums 954 gymnasie- og hf-elever.

- Er det formiddag eller morgen? råbte han ud til eleverne kl. 11.15, og mange mente helt bestemt det sidstnævnte. Nu var spørgsmålet, om han i løbet af tre kvarter kunne forvandle den sensommerlige "morgen"-træthed til det veloplagte teenage-engagement, der så ofte præger de unge på Greve Gymnasium, hørte på Casper Rongsteds talestrøm i tre kvarter.

Noget tydede på det, for nu startede han sin talestrøm.

- Jeg tror faktisk ikke på, at der findes dårlige eller dovne elever, begyndte den veloplagte talestrøm:

- Jeg har undervist 13-14-årige, der nærmest ikke kunne skrive deres eget navn. Men det handler ikke om dovne elever, men om at vi som undervisere skal hjælpe den enkelte elev med at finde motivation, så selv de, der synes, det er svært, kan få sig en eksamen og et dejligt liv bagefter.

Godt humør smitter

- Motivation bygger blandt andet på stemning, og stemning er man selv med til at skabe, lød det fra Rongsted, hvorefter han fik hele salen til at runge, mens samtlige elever måtte ud og hilse på tre elever, de ikke havde mødt før.

Senere i foredraget måtte eleverne af sted igen - nu for at dele en privat succeshistorie med en anden.

- Se, det er stemning, for godt humør smitter. Vi kender det alene ved, at når andre gaber, så får vi selv lyst til at gabe. Så forestil jer lige jeres lærer, når han kommer ind ad døren, og den første elev begynder at gabe. Spørgsmålet er, hvilken stemning man ønsker at være med til at skabe. Vil man gabe eller hilse ordentligt på folk med for eksempel et håndtryk og en god øjenkontakt?

Indre motivation

Endelig talte Rongsted om indre motivation og om selve det at finde ud af, hvordan man bliver motiveret som individ. Sker det ved hjælp af guleroden eller pisken? Det er forskelligt for den enkelte. Nogle kan blive motiverede udelukkende af at sætte sig et langsigtet mål.

En er for eksempel en slider, fordi han vil være en succesfuld diætist om 10 år. Dem kaldte Rongsted "hen imod"-motiverede. Andre har også behov for en "væk fra"-motivation, som ham, der først for alvor rykkede, da han besluttede sig for at han bare ikke ville fortsætte sit dårlige familiemønster.

Når man ved, hvad man vil hen imod og eventuelt, hvad man vil væk fra, er der kun det helt store uhyggelige, men også fantastiske, spørgsmål tilbage: Hvordan gør du noget ved det? Eller som Rongsted sagde: - Hvad er den ene lille ting, du kan gøre i dag for at nå dit mål om 10 år?